Faktaboks

Edvard Glæsel
Født
1858
Død
1915

Edvard Glæsel var en dansk landskabsarkitekt. Han har gennem sin person og sit rige virke fremstået som en frontfigur inden for den landskabelige havekunsts sene fase, hvori det slyngede præg fik et mere skabelonagtigt udtryk, og hvor en vis formalitet genindførtes i haven nærmest huset.

Glæsel havde egen tegnestue 1888-1915 og er især kendt for sine mange herregårdshaver, bl.a. Vallø og Vemmetofte, offentlige anlæg som Fælledparken, Søerne, Vestre Kirkegård, Bispebjerg Kirkegård og Frederiksberg Kirkegård samt Københavns Rådhus og Bispebjerg Hospital, alle i København.

Begrebet Søndagsnatur er af en senere generation nedladende blevet benyttet om Glæseltidens forskønnende holdning til landskabskunsten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig