Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sverige - arkitektur - barok til 1850

Oprindelige forfattere ALThy og IMoer Seneste forfatter Redaktionen

Sverige. Riddarhuset i Gamla stan i Stockholm blev opført 1641-75 som den svenske adels palads. Den rigt artikulerede facade med de mægtige pilastre er inspireret af hollandsk palladiansk byggestil. Opførelsen blev i rækkefølge ledet af arkitekterne Simon de la Vallée, Heinrich Wilhelm, Justus Vingboons og Jean de la Vallée. Sidstnævnte har ansvaret for det særprægede, kobberklædte säteritak, en todelt tagform, der siden har vundet indpas i svensk arkitektur. Foran bygningen står P.-H. L'Archevêques statue af Gustav Vasa, rejst i 1774.

Sverige. Riddarhuset i Gamla stan i Stockholm blev opført 1641-75 som den svenske adels palads. Den rigt artikulerede facade med de mægtige pilastre er inspireret af hollandsk palladiansk byggestil. Opførelsen blev i rækkefølge ledet af arkitekterne Simon de la Vallée, Heinrich Wilhelm, Justus Vingboons og Jean de la Vallée. Sidstnævnte har ansvaret for det særprægede, kobberklædte säteritak, en todelt tagform, der siden har vundet indpas i svensk arkitektur. Foran bygningen står P.-H. L'Archevêques statue af Gustav Vasa, rejst i 1774.

Storhedstiden efter 1648 blev også en stor tid for svensk arkitektur. Efter tysk indflydelse fulgte nu nederlandsk. Justus Vingboons og Simon og Jean de la Vallées Riddarhuset (1641-75) i Stockholm i hollandsk palladianisme blev skelsættende, til og med dets säteritak, dvs. et tag i to afsæt over hinanden med en lav mur imellem dem; det blev meget brugt på bl.a. herregårde. Et storslået eksempel på tidens herregårdsbyggeri er Skokloster i Uppland, opført 1654-68. Periodens talrige kirker var ofte centralbygninger i korsform, med Jean de la Vallées Katarina kyrka (1656-95) i Stockholm som gennembrudsværk. Den europæiske højbarok holdt sit indtog med Nic. Tessin d.æ.s slot Drottningholm, men den karolinske tids altdominerende hovedværk var Tessin d.y.s romersk barokke Stockholms slott.

Det blev efterfølgerne ved slotsbyggeriet, der førte svensk arkitektur videre i en fransk inspireret retning. Carl Hårleman byggede flere herregårde og angav tonen for det enklere byggeri ude i landet lige til de træhuse, der blev malet i slottets dengang gule farve. Fra midten af 1700-t. blomstrede rokokoen og den tidlige gustavianske klassicisme med C.F. Adelcrantz' Kina slott og teatret i Drottningholms park, Erik Palmstedts børsbygning i Stockholm og J.E. Rehns slotsinteriører. Gustav 3.s Italiensrejse 1783-84 forstærkede smagen for antikken, og den modne nyklassicisme satte frugter som Palmstedts teater på Gripsholm, J.L. Desprez' Botanicum i Uppsala og Olof Tempelmans Kongens Pavillon på Haga, alle fra 1780'erne.

Den ledende arkitekt i begyndelsen af 1800-t., Fredrik Blom, byggede foruden kaserner og vagtbygninger slottet Rosendal og Skeppsholmskyrkan i empire, begge i Stockholm. De historiske stilarter var kommet i fokus med bl.a. C.G. Brunius, der fra 1833 med ildhu ledede restaureringen af den romanske domkirke i Lund.

Annonce

Læs også om Sveriges senere arkitektur eller om Sverige i øvrigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen, Inge Mørch Jensen: Sverige - arkitektur - barok til 1850 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167681