Helsingborgs konserthus
Helsingborgs konserthus (1925-32), et tidligt udtryk for svensk funktionalisme.
Helsingborgs konserthus
Licens: CC BY NC SA 3.0
Liljevalchs
Liljevalchs konsthall, 1916, et af den moderne nyklassicismes gennembrudsværker i Sverige.
Liljevalchs
Licens: CC BY NC SA 3.0

Historicismen repræsenteres af Fredrik Wilhelm Scholander (1816-1881) og Johan Fredrik Åbom (1817-1900). Scholanders elev Helgo Zettervall overtog i 1860 ledelsen af Lunds Domkirkes restaurering. Med sine "stilrene" restaureringer også af domkirkerne i Linköping, Skara, Uppsala mfl. samt egne markante bygningsværker blev Zettervall en af 1800-tallets mest fremtrædende svenske arkitekter. Den tyske arkitekt F.A. Stüler stod for et af periodens hovedværker, Nationalmuseum i Stockholm (indviet i 1866) i nyrenæssancestil.

At svensk arkitektur har rødder i flere århundreders almue- og herregårdskultur, fik stor betydning også i en moderne, gradvist industrialiseret tidsalder. Det folkelige og fornemme forenedes omkring 1900 til et demokratisk ideal i ønsket om "skønhed for alle", der blev en ledetråd i 1900-tallets arkitektur og indretning. Maleren Carl Larssons skildringer af sit hjem blev inspiration for udformning af rammerne for et sundt, smukt og enkelt liv. Forkærligheden for detaljer og ornamentik var fælles med jugendstilen, der blomstrede i Sverige 1896-1914. Den præger Dramaten i Stockholm (1901-1908) af Fredrik Lilljekvist (1863-1932), men var særlig fremtrædende i Malmø med bl.a. Axel Anderbergs (1860-1937) Sankt Johannes kyrka (1901-1907) og Ferdinand Bobergs posthus (1899-1906).

Arkitekturen 1900-1920 tegnede et broget billede. Den nationalromantiske strømning kom til udtryk i Carl Westmans Stockholms rådhus (1911-1915) og Ragnar Östbergs Stockholms stadshus (1911-1923), mens den nyklassicistiske indflydelse ses i Carl Bergstens Liljevalchs konsthall (1916) og Ivar Tengboms Konserthuset (1926), begge i Stockholm, præget af et renset, harmonisk og forenklet udtryk. Sven Markelius repræsenterede den tidlige funktionalisme med bl.a. Konserthuset i Helsingborg (1925-1932). Stockholmsudstillingen 1930 med Gunnar Asplund som hovedarkitekt indvarslede den nye tid med sine moderne bygninger i beton, glas og stål.

Det er tydeligt, at den modificerede svenske modernisme ikke blev næret af avantgardens ønske om at revolutionere arkitekturen, men snarere af det stærke Socialdemokratis progressive boligpolitik og drøm om et svensk "folkhem", hvor materielle goder tilflød flertallet. Swedish Modern, som man i udlandet kaldte stilen fra 1930 og frem til 2. Verdenskrig, blev kendt i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1937 og repræsenterede det ypperste i mødet mellem sansen for skønhed og demokratiske forpligtelser. Asplunds udvidelse af Göteborgs rådhus (fuldført 1937) er et rendyrket eksempel.

Svensk arkitektur fortsatte en ubrudt udvikling under 2. Verdenskrig og nød godt af den politiske stabilitet. 1930'ernes og 1940'ernes engagement inden for boligarkitekturen blev ført videre i 1950'erne og 1960'erne. Sven Backström (1903-1992) og Leif Reinius (1907-1995) drev indtil 1980 en tegnestue, der forestod bl.a. højhusbebyggelser som Gröndal i Stockholm (1946-1951) og Rosta i Örebro (1948-1952), der satte nye standarder.

Under påvirkning af britiske byplanidealer (new towns) skød forstæderne op som selvstændige beboelseskvarterer uden for de større byers kerner. Sven Markelius stod bag udformningen af Farsta og Vällingby i Stockholms udkant i 1950'erne, ligesom han i 1960'erne tegnede Hötorget i byens centrum. Her forestod Peter Celsing 1965-1976 opførelsen af Kulturhuset og Riksbanken.

De friere arkitektoniske eksperimenter kom til udtryk i kirkebyggeriet, fx Carl Nyréns (1917-2011) kapel på Lidingö ved Stockholm (1964) og Sigurd Lewerentz' Sankt Petri kyrka i Klippan, Skåne (1966). Frem mod 1980 blev det rationelle og noget skematiske grundlag i boligarkitekturen delvis forladt til fordel for tæt-lavt byggeri som ramme om fællesskab og sociale værdier. Den britiskfødte Ralph Erskines boligområde Nya Bruket i Sandviken nær Gävle (1972-1980) indvarslede en ny tendens. Erskine har også markeret sig på andre områder, bl.a. med udbygningen af Stockholms universitet i Frescati, bl.a. Juristernas hus (1990) og Aula Magna (1997). En yngre generation af arkitekter har bl.a. arbejdet med følsomme nyfortolkninger af den klassiske modernismes formsprog, som det fx ses i Studio Gröns Restaurant Trädgår'n i Göteborg (1998).

Efter nogle år i begyndelsen af 1990'erne med økonomisk afmatning kom svensk arkitektur atter i vækst. Geografisk lå tyngdepunktet fortsat i Mellem- og især Sydsverige. 1980'ernes optimistiske eksperimenter med postmoderne arkitekturformer blev i slutningen af 1990'erne afløst af en mangfoldighed af stilarter, inden for hvilke to hovedtendenser tegnede sig. Den ene var en form for lokal regionalisme, hvor arkitekturen prægedes af ydre omstændigheder som fx geografien eller historien; eksempler herpå er det skibslignende, egetræsbeklædte Vitlycke museum i Bohuslän (1998) ved Nyréns Arkitektkontor samt udbygningen med en kunsthal af Millesgården, Lidingö (1996-1999), tegnet af Johan Celsing (f. 1955).

Den anden tendens var en internationalt orienteret nymodernisme; hertil hører boligkvarteret Slottet i Helsingborg (2000) ved Henrik Jais-Nielsen & Mats White Arkitekter, det nye universitetsbibliotek i Karlstad (2002) ved White Arkitekter samt de senere byggerier af én af svensk arkitekturs ledende figurer, Gert Wingårdh (f. 1951), fx den svenske ambassade i Berlin (1996-1999) og Universum i Göteborg (1998-2001). Væsentlige byggerier i Stockholm er Moderna museet og Arkitekturmuseet (1998) ved José Rafael Moneo. Flere danske arkitekter har bygget i Sverige, bl.a. Henning Larsen med Malmö stadsbibliotek (1994-1997), Tegnestuen Vandkunsten med boliger på Norra hamnen i Helsingborg (1997-1998) og Kim Utzon med Dunkers kulturhus (2002) samme sted.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig