• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - arkitektur

Oprindelig forfatter HHeJ Seneste forfatter Redaktionen

Arkitekturen har bidrag fra mange strømninger, og gennem tiden har den været inspireret af såvel europæisk som arabisk kultur.

Middelalder-1900

Alhambra. Løvegården, Patio de los Leones, ligger i den del af paladset, der rummer privatgemakkerne. Den åbne gård med Løvebrønden i midten er omkranset af buegange med slanke søjler i hvidt marmor, høje buer og filigranagtigt stukværk. Brøndens store bassin med en fontæne i midten bæres af tolv vandspyende marmorløver; den er med små kanaler forbundet med mindre bassiner i buegangene.

Alhambra. Løvegården, Patio de los Leones, ligger i den del af paladset, der rummer privatgemakkerne. Den åbne gård med Løvebrønden i midten er omkranset af buegange med slanke søjler i hvidt marmor, høje buer og filigranagtigt stukværk. Brøndens store bassin med en fontæne i midten bæres af tolv vandspyende marmorløver; den er med små kanaler forbundet med mindre bassiner i buegangene.

Den tidlige middelalders arkitektur omfatter kirkebyggeri i stilarterne visigotisk (fra 500-tallet til 711), asturisk (især i 800-tallet) og mozarabisk (især i 900-t.). Mange bygninger, både kristne og islamiske, inspireredes af Den Store Moské i Córdoba (785-987); området var indtil 1492 centrum for Andalusiens forfinede islamiske bygningskultur.

I Nordspanien udvikledes den romanske arkitektur først i en tidlig, lombardiskpræget stil i Catalonien, senere i international stil i de mange romanske kirker langs pilgrimsvejen til apostlen Jakobs grav i Galicien med Santiago de Compostela-katedralen (1075-1122) som hovedmonument.

Annonce

I 1200-tallet påbegyndtes opførelsen af de castilianske katedraler i Burgos, Toledo og León i franskpræget gotisk stil, mens man i Catalonien og på Balearerne dyrkede en lokal variant af gotikken.

I Sevilla opførtes fra 1402 den mægtige sengotiske, femskibede katedral. Islamiske byggetraditioner kombineredes med kristne og jødiske plantyper i den ornamentglade mudéjarstil, der bl.a. præger dele af slottet Alcázar i Sevilla (1369).

Slottet var inspireret af paladskomplekset Alhambra i Granada (1200-1400-tallet), et hovedmonument i islamisk arkitektur; fra 1527 lod kejser Karl 5. her tilbygge et italienskinspireret renæssancepalads.

El Escorial. Bag ved murene skimtes toppen af den kuppeldækkede centralkirke.

El Escorial. Bag ved murene skimtes toppen af den kuppeldækkede centralkirke.

Derudover var arkitekturen præget af platereskstilen med sin forening af sengotiske renæssance- og islamiske træk, fx vestfacaden på universitetet i Salamanca (1525), senere af den strenge "estilo desornamentado", som kommer til udtryk i bl.a. det mægtige kloster- og slotskompleks El Escorial (1563-84), fuldført af Juan de Herrera.

I 1700-tallet opnåede den overdådige senbarokke churriguereskstil (opkaldt efter billedhugger- og arkitektfamilien Churriguera) stor gennemslagskraft; den ses fx i karteuserklostrets sakristi i Granada (1742). I 1700-tallets anden halvdel arbejdede udenlandske arkitekter på bl.a. det mægtige kongeslot i Madrid, opført i en tør, klassicistisk barokstil.

Nyklassicismen introduceredes af Ventura Rodríguez (1717-85) og videreudvikledes af Juan de Villanueva (1739-1811), fx i Pradomuseet i Madrid (påbegyndt 1785). I 1800-tallet sås flere historicistiske strømninger.


1900-2010

Den spanske modernismo-stil var en catalansk strømning ca. 1880-1920, der overvejende kom til udtryk i Barcelona. Den havde både en nationalromantisk tilbageskuende retning, inspireret af middelalderens dekorative univers, og en progressiv retning med materiale- og konstruktionseksperimenter....læs videre om spansk arkitektur fra 1900-2010.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Henrik Lohfert Jørgensen: Spanien - arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162815