Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Schweiz - arkitektur

Oprindelige forfattere PKN og LHP Seneste forfatter Redaktionen

Benediktinerklostret Sankt Gallen syd for Bodensøen var i 800-900-t. et af Europas kulturcentre. Efter en nedgangsperiode blev det atter i stand til at hævde sin rang i 1700-t. Det kom til udtryk ved en ombygning af de gamle klosterbygninger til et repræsentativt anlæg, hvorunder også kirkens østparti med koret og de to tårne opførtes 1761-69 under ledelse af Johann Michael Beer. Kirkens indre (th.) fremstår efter Peter Thumbs og Beers nybygning 1755-69 i overdådig sydtysk barok, en stil, der især blev brugt i den katolske del af Schweiz, hvorimod man i den protestantiske del anvendte en mere behersket, fransk barokklassicisme.

Benediktinerklostret Sankt Gallen syd for Bodensøen var i 800-900-t. et af Europas kulturcentre. Efter en nedgangsperiode blev det atter i stand til at hævde sin rang i 1700-t. Det kom til udtryk ved en ombygning af de gamle klosterbygninger til et repræsentativt anlæg, hvorunder også kirkens østparti med koret og de to tårne opførtes 1761-69 under ledelse af Johann Michael Beer. Kirkens indre (th.) fremstår efter Peter Thumbs og Beers nybygning 1755-69 i overdådig sydtysk barok, en stil, der især blev brugt i den katolske del af Schweiz, hvorimod man i den protestantiske del anvendte en mere behersket, fransk barokklassicisme.

Middelalderens arkitektur repræsenteres af de romanske domkirker i Basel, Chur og Zürich og af de gotiske kirker Fraumünster i Zürich og domkirkerne i Lausanne, Fribourg og Bern.

Renæssancestilen kom især til udtryk i det borgerlige byggeri i 1500-1600-tallet, fx rådhusene i Luzern og Fribourg. Italiensk, fransk og sydtysk indflydelse gjorde sig gældende i barokkens bygninger, bl.a. det mægtige klosteranlæg i Einsiedeln (1600-1700-tallet) og den gennemgribende ombygning i 1700-tallet af middelalderklostret i Sankt Gallen.

Nyklassicismen præger rådhuset i Neuchâtel fra slutningen af 1700-tallet I midten af 1800-tallet fik den tyske arkitekt Gottfried Semper betydning for den schweiziske arkitektur, bl.a. som professor 1858-70 ved Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) i Zürich, hvis bygning i nyrenæssancestil han opførte (1858-64).

Annonce

I arkitekturen frem til sidst i 1800-tallet optræder et nationalt præg ikke som noget gennemgående stilistisk element. Kun i traditionelt regionalt byggeri trænger lokale kulturers særegne udtryk igennem med varierende konstruktioner fra dal til dal.

Efter forbundsstatens tilblivelse i 1848 vandt behovet for national identitet frem, også i arkitekturen. Det affødte den såkaldte Heimatstil med kraftige tagkonstruktioner og imposante hjørne- og nøglesten i lokale stensorter.

Først i 1900-tallet fik Schweiz en central position inden for moderne arkitektur, bl.a. i kraft af Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) i Zürich, der blev en af de mest betydningsfulde arkitektskoler i Europa.

Underviserne Hans Bernoulli (1876-1956) og Karl Moser (1860-1936) var internationalt orienterede og fortalere for en modernistisk, rationel arkitektur. Hannes Meyer og Hans Schmidt (1893-1972) var blandt skolens stærkeste repræsentanter, der ønskede maksimal reduktion af formsproget; Meyer brugte bl.a. præfabrikerede elementer, fx i boligbyggeriet Siedlung Freidorf (19

I 1920'erne dannede en gruppe unge schweiziske arkitekter konceptet Neues Bauen, inspireret af Bauhaus i Tyskland. De ville fremme et formsprog, der var baseret på udviklingen inden for moderne byggeteknologi med standardisering i centrum. Karl Moser opførte i beton det første moderne kirkebyggeri i Schweiz, Sankt Antonius-kirken i Basel (1931).

 Le Corbusier. Selvportræt, ikke dateret.

Le Corbusier. Selvportræt, ikke dateret.

I 1928 blev CIAM grundlagt i Schweiz med Le Corbusier i spidsen. Et af målene var at koordinere en international tilgang til modernismens udvikling. Blandt Le Corbusiers vigtigste byggerier i Schweiz er Maison Clarté i Genève (1932) og Petite Maison i Vevey (1924).

Efterkrigstidens arkitektur prægedes af rationelt og økonomisk byggeri, som det bl.a. ses hos Max Bill og arkitekterne fra Atelier 5 med fx deres Halen Siedlung (1961) ved Bern.

Aldo Rossispostmodernistiske indflydelse som professor ved ETH inspirerede i 1970'erne den italienskprægede Ticinoskoles opposition mod den anonyme, internationale stil.

I stedet søgte arkitekter som Mario Botta (f. 1943), Aurelio Galfetti (f. 1936) og Luigi Snozzi (f. 1932) i retning af en større historisk bevidsthed med kombinationer af klassiske, geometriske former og hensyn til den lokale kulturarv.

Gennem en stærk forenkling af formsproget er enkelhed, teknologisk fornyelse og suveræn teknisk udførelse blevet kendetegnende for samtidens schweiziske arkitektur, fx med arkitekterne Peter Zumthor, Diener & Diener, Peter Märkli (f. 1953), Annette Gigon (f. 1959) & Mike Guyer (f. 1958) og Herzog & de Meuron.

Læs mere om Schweiz.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen, Loa Haagen Pictet: Schweiz - arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156603