Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norge - arkitektur (fra barok til 1850)

Oprindelige forfattere ALThy og IMoer Seneste forfatter Redaktionen

Efter Reformationen i 1536 indtrådte en stilstand i kirke- og bybyggeriet. På landet fortsatte den traditionelle byggeskik med variationer fra dal til dal; Gudbrandsdalen rummer den ældste bevarede og rigeste folkelige bygningskultur. Under det bygningsmæssige opsving i 1600- og 1700-t. var træhuse stadig det mest almindelige, men mange brande gjorde, at meget gik tabt. I Christian 4.s nyanlagte Oslo blev murstensbygninger dog et krav. I 1700-t. opstod indflydelse fra Frankrig og Skotland i Bergen og Trondheim og i Østlandet fra bl.a. Tyskland; barok- og rokokostil afspejles i Kongsbergs kirke (1761) og i Stiftsgården i Trondheim (1778), Europas største træbygning.

Nyklassicismens byhuse og herregårde fra omkring 1800 har paralleller til dansk arkitektur, men er opført i træ og malet i hvidt eller gult. I begyndelsen af 1800-t. blev akademisk uddannede arkitekter indkaldt fra København, bl.a. C.F. Harsdorff og C.F. Hansen, og efter 1814 intensiveredes aktiviteten i Oslo; vinkelret i forhold til den nyanlagte akse, den monumentale Karl Johans gate, anlagdes den kongelige residens af H.D.F. Linstow (1848), og 1840 påbegyndtes opførelsen af universitetet ved H. Grosch.

Læs mere om norsk arkitektur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen, Inge Mørch Jensen: Norge - arkitektur (fra barok til 1850) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132848