• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kina - arkitektur

Oprindelig forfatter BLPed Seneste forfatter Redaktionen

Kina. Den Kinesiske Mur er ca. 2500 km lang og strækker sig gennem Kina fra Liaodonbugten til det vestlige Gansu. Den nuværende mur er bygget i det sene Mingdynasti 1368-1644.

Kina. Den Kinesiske Mur er ca. 2500 km lang og strækker sig gennem Kina fra Liaodonbugten til det vestlige Gansu. Den nuværende mur er bygget i det sene Mingdynasti 1368-1644.

I traditionel kinesisk arkitektur anvendes overvejende træ, men til fæstningsanlæg, grave og pagoder er der også brugt sten og mursten.

Fundamentet til en bygning er en rektangulær platform af stampet jord dækket af sten eller mursten. Træsøjler på stenbasis placeres på rækker og forbindes øverst af langs- og tværgående bjælker; disse tappes sammen og forstærkes med ganske få trænagler.

Et tungt tegltag holder bygningen på plads. For at fordele vægten herfra på søjlerne anvendes et system af knægte.

Annonce

Knægtene var først en enkel U-form oven på søjlen, men senere tilføjedes flere arme og tværgående spær. Det gjorde det muligt at bygge større bygninger og udvikle mange forskellige former for tage med store udhæng i elegante kurver.

Væggene, der ikke er bærende, kan bestå af træ, mursten eller være lerklinede. En bygnings betydning bestemte farvevalget, således havde vigtige bygninger hvide platforme, røde søjler og mure og grønne og blå knægte.

Tagene havde glaserede tegl, grønne for offentlige bygninger, gule for kejserens og blå for Himlens Tempel i Beijing; undertiden anbragtes fiske- eller dragelignende figurer for hver ende af tagryggen, da folketroen antog, at de beskyttede mod ild. Almindelige bygninger var brune og grå.

Ud over udsmykningen angav antallet af bygninger og deres størrelse et byggeris status. Bygningerne blev indpasset i naturen og anlagdes i en nord-syd-gående akse. Vigtige bygninger vendte facaden mod syd, som det kan ses i Den Forbudte By i Beijing. Da træ er sårbart over for ild og sten især over for jordskælv, har relativt få ældre bygninger overlevet til i dag.

Templer

Himlens Tempel og Alter, Tiantan, udgør et stort anlæg i den sydlige del af Beijing. Det omfatter et rundt alter og en lav, rund bygning mod syd samt den store runde tempelbygning mod nord, som ses på billedet. Den ca. 40 m høje bygning blev opført 1420. Tidligere ofrede kejseren her for at få en god høst.

Himlens Tempel og Alter, Tiantan, udgør et stort anlæg i den sydlige del af Beijing. Det omfatter et rundt alter og en lav, rund bygning mod syd samt den store runde tempelbygning mod nord, som ses på billedet. Den ca. 40 m høje bygning blev opført 1420. Tidligere ofrede kejseren her for at få en god høst.

Hovedbygningerne i det buddhistiske tempel er anbragt på en nord-syd-akse med omkringliggende, sekundære bygninger inden for en afgrænset firkant med én til to pagoder foran hovedhallen.

Pagoden kan ses dels som landkending, dels som et symbol for buddhismen. Den ældste bevarede træbygning i Kina er Buddha-hallen i Nanchan-templet (782) på bjerget Wutai i Shanxiprovinsen. Det er en ret enkel bygning, mens Buddha-hallen i Foguang-templet (857) på samme bjerg er mere kompleks med tværgående spær i knægtsystemet.

En særpræget bygning er Guanyin-pavillonen i to etager omkring en 16 m høj Avalokiteshvara-figur i Dule-templet (984) i Jixian, Hebeiprovinsen. I det nedre Huayan-tempel (1038) i Datong, Shanxiprovinsen, findes en hal med indbyggede skabe til Bhagavad-sutraen; skabene er opbygget som små bygningsværker med et meget komplekst system af knægte i elegante friser over dørene.

Den ældste murstenspagode (523) ses i Songyue-templet på bjerget Song, Henanprovinsen; pagoden er 37 m høj og tolvkantet med falske, indskudte etager, der formindskes i en elegant kurve op til det afsluttende spir. I Fogong-templet i Yingxian, Shanxiprovinsen, findes den ældste træpagode (1056), der er 67 m høj og ottekantet med fem ægte etager.

Daoistiske og kongfuzianske templer er opbygget som de buddhistiske. Blandt de få bevarede daoistiske bygninger er Yongle Gong (1244-62) i Shanxiprovinsen.

Det mest berømte kongfuzianske tempel ligger i Kong Fuzis hjemby Qufu i Shandongprovinsen; de nuværende bygninger stammer fra 800-1800-tallet.

Byer og paladser

Den oprindelige kinesiske by var centrum for kejserens magtudøvelse, og såvel beliggenhed som udformning var bestemt af militære og administrative hensyn.

Grundplanen var en firkant med et net af lige gader, der opdelte byen i kvadratiske kvarterer. Både byen og kvartererne var omgivet af mure. Offentlige rum som pladser og parker fandtes ikke, men ét eller to kvarterer var afsat til markedspladser. Regeringsbygningerne lå på byens hovedakse lidt nord for centrum.

Først i Songtiden opstod der ved landets trafikknudepunkter handelsbyer, der var kendetegnet ved en blanding af bolig og erhverv og af friere regler for byplanlægning. Paladserne bestod af mange bygninger omkring en central akse, hvor de officielle bygninger lå. De var delt op i små enheder med omgivende mure. Se også Beijing.

Beboelse og haver

Også boligen var omgivet af mure, og bag porten skærmede en "åndemur" mod onde kræfter og nysgerrige blikke. Bygningerne var anlagt symmetrisk omkring en akse, der førte fra porten til den fornemste bygning med forfædrealtret og husherrens soveværelse.

Hvis der var plads, anlagdes små haver i gårdene mellem bygningerne; større haver var en gengivelse i miniature af naturen, hvor det menneskelige element var repræsenteret ved pavilloner og haller.

Moderne kinesisk arkitektur

Shanghai. Kinas største by.

Shanghai. Kinas største by.

Moderne kinesisk arkitektur repræsenteres bl.a. af de monumentale bygninger ved Tiananmen i Beijing. Det meste af den nye bygningskunst er stærkt vestligt præget med stål, glas og beton som vigtige byggematerialer.

Nogle arkitekter forsøger at kombinere tradition og vestlig stil med boligkomplekser i gårdhavestil og tage efter kinesisk forbillede. Andre bygger i stål og glas i vestlig stil.

En vis forkærlighed for tårne kan spores i byggeriet, eksempelvis i Hongkong og Shanghai.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lerbæk Pedersen: Kina - arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106235