• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Irak - arkitektur og kunst

Oprindelig forfatter HMHa Seneste forfatter Redaktionen

Irak. Den fritliggende, spiralsnoede minaret er en del af den store moské i Samarra, opført under en af abbasidekalifferne i 847. Den over 30 m høje teglstensbygning, hvis form har sin rod i de babyloniske ziggurater, er velbevaret; kun ydermurene står tilbage af selve moskéen, hvis bedehal var så stor, at den kunne rumme hele byens befolkning ved fredagsbønnen.

Irak. Den fritliggende, spiralsnoede minaret er en del af den store moské i Samarra, opført under en af abbasidekalifferne i 847. Den over 30 m høje teglstensbygning, hvis form har sin rod i de babyloniske ziggurater, er velbevaret; kun ydermurene står tilbage af selve moskéen, hvis bedehal var så stor, at den kunne rumme hele byens befolkning ved fredagsbønnen.

Den førislamiske periode behandles under Assyrien, Babylonien og Mesopotamien samt akkader og sumerer. Den islamiske arkitektur blomstrede under abbasidekalifferne fra 750. Deres første hovedstad, Baghdad, kender vi kun gennem skriftlige overleveringer som en cirkelrund by. Til gengæld er bevaret store dele af et imponerende ørkenpalads fra 700-t., Ukhaidir, ca. 200 km SV for Baghdad; beskyttet af kraftige fæstningsmure ligger det som et regelmæssigt system af lave bygninger omkring større og mindre gårde. Fra den midlertidige residensby Samarra findes der rester af flere omfattende paladsanlæg. Mest kendt er dog den store moskés fritliggende spiralsnoede minaret fra 847; moskéen, der nu er delvis ruin, er en af verdens største. I Baghdad rejstes flere betydelige bygninger, bl.a. talrige madrasaer som fx det såkaldte Abbasidepalads fra 1230 og Mustansiriya fra 1233; begge er toetagers gårdanlæg med arkader og rigt dekoreret med geometriske ornamenter i teglmosaik. Fra tiden efter abbasiderne stammer det fornemme karavanserai Khan al-Mirjan i Baghdad (1359), der omfatter en overhvælvet gård med raffineret konstrueret ovenlys; her er nu indrettet et museum for islamisk kunst.

I perioder efter 2. Verdenskrig gav store olieindtægter mulighed for stort anlagte byfornyelser og nybyggerier, navnlig i Baghdad. Arkitekturen orienterede sig i det væsentligste efter moderne vestlige forbilleder. Også flere danske arkitekter medvirkede, bl.a. Dissing+Weitling med Iraks Nationalbank (1985), hvor alle rum vender ud til en indre gård i overensstemmelse med islamisk tradition. Se også islamisk kunst.

Læs mere om Irak.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Munk Hansen: Irak - arkitektur og kunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99222

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Irak - arkitektur og kunstMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik