Holland oplevede som følge af landets blomstrende handel en livlig byggeaktivitet i 1600-tallet, især i de centrale byer Amsterdam og Haag, hvor bygherrerne ofte tilhørte det velhavende og magtfulde borgerskab.
1600-tallets arkitektur er karakteriseret ved en tiltagende enkelhed, der tydeligst ses i den såkaldte hollandske klassicisme, en stram og enkel, næsten puritansk, Palladio-inspireret stil, med hvilken det protestantiske Holland symbolsk markerede afstanden til det katolske Sydeuropa efter løsrivelsen fra Spanien.
Et af hovedmonumenterne er Pieter Posts og Jacob van Campens fyrstepalads Mauritshuis i Haag (1633-1644), hvor facaden smykkes af karakteristiske kolossalpilastre. Et lidt senere eksempel er van Campens rådhus (1648-1655) i Amsterdam, en stor, enkel stenbygning, der i dag fungerer som kongelig residens.
Den samme klassicerende tendens ses i kirkebyggeriet, bl.a. van Campens Nieuwe Kerk i Haarlem (1645-1649), hvis nøgterne udtryk står i skarp kontrast til den mere overdådige, italienskinspirerede barokstil, som man yndede i den sydlige, katolske del af Nederlandene.
Blandt periodens borgerhuse kan fremhæves Philip Vingboons klassicerende gavlhuse (1662-1665) langs Herengracht i Amsterdam.
I anden halvdel af 1600-tallet spores tydeligt indflydelsen fra den klassicistiske, men pompøse, franske barokarkitektur, introduceret i Holland af den franske arkitekt Daniel Marot, der bl.a. tegnede Vilhelm 3.s slot Het Loo (1685-1687) samt et af 1700-tallets mere markante byggerier, det kongelige bibliotek (1734-1738) i Haag.
Den franskinspirerede klassicisme afløstes i slutningen af 1700-tallet af en egentlig nyklassicisme, som er repræsenteret af kirken Santa Rosalia i Rotterdam (1777-1779).
Hollandsk arkitektur i 1800-tallet står noget i skyggen af de foregående århundreders bygninger. Den arkitektoniske udvikling fulgte det øvrige Nordeuropa, tidligt i århundredet møder man således den græskpåvirkede klassicisme i fx pavillonen i Scheveningen (1826) og senere i retsbygningen i Leeuwarden (1846).
Genoptagelsen af de historiske stilarter fortsatte med nygotikken, der gjorde sit indtog omkring 1840, da bl.a. den katolske kirke i Harmelen (1838) opførtes i en middelalderinspireret stil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.