Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holland - arkitektur

Oprindelig forfatter EBuc Seneste forfatter Redaktionen

Holland oplevede som følge af landets blomstrende handel en livlig byggeaktivitet i 1600-t., især i de centrale byer Amsterdam og Haag, hvor bygherrerne ofte tilhørte det velhavende og magtfulde borgerskab.

1600-t.s arkitektur er karakteriseret ved en tiltagende enkelhed, der tydeligst ses i den såkaldte hollandske klassicisme, en stram og enkel, næsten puritansk, Palladio-inspireret stil, med hvilken det protestantiske Holland symbolsk markerede afstanden til det katolske Sydeuropa efter løsrivelsen fra Spanien.

Et af hovedmonumenterne er Pieter Posts og Jacob van Campens fyrstepalads Mauritshuis i Haag (1633-44), hvor facaden smykkes af karakteristiske kolossalpilastre. Et lidt senere eksempel er van Campens rådhus (1648-55) i Amsterdam, en stor, enkel stenbygning, der i dag fungerer som kongelig residens.

Annonce

Den samme klassicerende tendens ses i kirkebyggeriet, bl.a. van Campens Nieuwe Kerk i Haarlem (1645-49), hvis nøgterne udtryk står i skarp kontrast til den mere overdådige, italienskinspirerede barokstil, som man yndede i den sydlige, katolske del af Nederlandene.

Blandt periodens borgerhuse kan fremhæves Philip Vingboons klassicerende gavlhuse (1662-65) langs Herengracht i Amsterdam.

I anden halvdel af 1600-t. spores tydeligt indflydelsen fra den klassicistiske, men pompøse, franske barokarkitektur, introduceret i Holland af den franske arkitekt Daniel Marot, der bl.a. tegnede Vilhelm 3.s slot Het Loo (1685-87) samt et af 1700-t.s mere markante byggerier, det kongelige bibliotek (1734-38) i Haag.

Den franskinspirerede klassicisme afløstes i slutningen af 1700-t. af en egentlig nyklassicisme, som er repræsenteret af kirken Santa Rosalia i Rotterdam (1777-79).

Hollandsk arkitektur i 1800-t. står noget i skyggen af de foregående århundreders bygninger. Den arkitektoniske udvikling fulgte det øvrige Nordeuropa, tidligt i århundredet møder man således den græskpåvirkede klassicisme i fx pavillonen i Scheveningen (1826) og senere i retsbygningen i Leeuwarden (1846).

Genoptagelsen af de historiske stilarter fortsatte med nygotikken, der gjorde sit indtog omkring 1840, da bl.a. den katolske kirke i Harmelen (1838) opførtes i en middelalderinspireret stil.

1850-2010

Omkring 1850 afløstes klassicismen af en historisk eklekticismes ekspressive arkitektur. P.J.H. Cuypers, der var optaget af Eugène Emmanuel Viollet-le-Ducs arbejde, varslede med et konstruktivt og rationelt arkitektursyn overgangen til den modernisme, som Hendrik Petrus Berlage markerede med børsbygningen i Amsterdam (1896-1903). Store, enkle former afspejler funktionen og konstruktionen med en ærlighed over for materialernes anvendelse og håndværksmæssige forarbejdning. ... Læs videre om hollandsk arkitektur 1850-2010.

Hollandsk arkitektur før ca. 1580 behandles i artiklen om Nederlandene.

Læs også om Holland generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Buchwald: Holland - arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92417