Under Napoleon kom de ægte græske stilarter, bl.a. den doriske, i høj kurs, påvirket af arkæologiske fund, også fra Egypten. De benyttedes flittigt af empirens kendteste arkitekter Charles Percier og P.-F.-L. Fontaine, der bl.a. forestod anlægget af Rue de Rivoli i Paris. Med byplanprojektet, der omfattede den store triumfbue (1806-36) af J.F. Chalgrin og aksen over Concordepladsen mellem Palais Bourbon (Nationalforsamlingen) og den nye Madeleinekirke (1806-42) af Pierre Vignon, videreførtes de store akse- og pladsanlæg, der var sat i gang under Ludvig 15. i bl.a. Reims, Nancy og Bordeaux.
1795-1830 underviste arkitekten Jean-Nicolas-Louis Durand (1760-1834) på den nye École polytechnique i en rationel arkitektur, der sammenfattede de forskellige tendenser i klassicismen og tilføjede træk fra andre stilarter som renæssance og gotik. Hans idéer fik stor betydning over hele Europa i overgangstiden fra klassicismen til historicismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.