Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frankrig - arkitektur - barok og rokoko

Oprindelig forfatter ALThy Seneste forfatter Redaktionen

Frankrig. Festsalen i slottet i Versailles, det 73 m lange  Spejlgalleri, blev opført 1678-84 i barok under Ludvig 14. af arkitekten Jules Hardouin Mansart, mens maleren Charles Le Brun stod for den overdådige udsmykning af loft og vægge. Ned igennem salen, der følger slottets vestfacade, er anbragt sytten spejle, hvis rytme gentages i salens modsatte side af de store, rundbuede vinduer ud imod haven.

Frankrig. Festsalen i slottet i Versailles, det 73 m lange Spejlgalleri, blev opført 1678-84 i barok under Ludvig 14. af arkitekten Jules Hardouin Mansart, mens maleren Charles Le Brun stod for den overdådige udsmykning af loft og vægge. Ned igennem salen, der følger slottets vestfacade, er anbragt sytten spejle, hvis rytme gentages i salens modsatte side af de store, rundbuede vinduer ud imod haven.

Et nybrud inden for den franske bygningskunst kom i 1615 med arkitekten Salomon de Brosses Luxembourgpalæ i Paris, opført for Maria Medici. På ny blev italiensk indflydelse mærkbar, som det også ses i Jacques Lemerciers facade til Pavillon d'Horloge i Louvres vestfløj (1624) med klassiske ornamenter og søjler; kirker som François Mansarts Val-de-Grâce i Paris (1645) er en behersket udgave af romerske barokkirker.

I 1667 tilkaldte Ludvig 14.s minister J.-B. Colbert italieneren Gianlorenzo Bernini for at udforme et projekt til Louvres hovedfacade mod øst, men det var Claude Perraults projekt med den store kolonnade, der vandt (opført 1667-74).

Den romerske højbarok fandt ikke fodfæste i Frankrig, hvor man også bruger betegnelsen klassicisme om Ludvig 14.-tidens arkitektur.Med Louis Le Vaus slot Vaux-le-Vicomte sydøst for Paris (1655-61) var prototypen skabt for det franske landslot, en lang blok med et halvrundt fremspringende midterparti.

Annonce

I Paris udvikledes en palætype, hôtel, med en hovedfløj, der var trukket tilbage fra gaden bag en forgård.

Periodens hovedværk er ombygningen og udvidelsen af slottet i Versailles fra årene efter ca. 1660 af Le Vau og Jules Hardouin Mansart i storslået forbindelse med André Le Nôtres park.

Versailles. Midterpartiet af slottet set fra parksiden.

Versailles. Midterpartiet af slottet set fra parksiden.

Centralismen i den franske arkitektur blev styrket med arkitekturakademiets stiftelse i 1671. Dets fremmeste lærer og teoretiker var François Blondel, en streng klassicist. Efter Ludvig 14.s død 1715 dominerede det private byggeri, og J.F. Blondel fik med sine bøger stor indflydelse på udformningen af de talrige palæer og landslotte, også da rokokoens gennembrud mod århundredets midte medførte en rigere, mindre klassisk dekoration og planløsninger, der lagde større vægt på bekvemmelighed.

Læs videre om arkitektur i Frankrig eller om Frankrig i øvrigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen: Frankrig - arkitektur - barok og rokoko i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79404