Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egypten - arkitektur og billedkunst

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Egypten.  Fremstilling af byggesten.

Egypten. Fremstilling af byggesten.

Med arabernes erobring af landet i 600-t. indførtes en islamisk byggetradition uden tilknytning til ældre arkitektur i Egypten. De fleste af de bevarede arkitektoniske monumenter findes i Cairo, således den ældste moské, Ámrs, (grundlagt 641-42, ombygget 827), en søjlehal med en firkantet gård med søjlegange foran. Dette skema er gentaget i Ibn Tuluns moské fra 879; med den indførtes den abbasidiske kunst, der her nåede et højdepunkt. En forfinet ornamentik indordner sig den rene geometriske form; bedehallen er en femskibet bygning med brede murstenspiller og hesteskoformede buer, mens ornamentikken er en videreførelse af Samarra-stilen med stærkt stiliseret bladornamentik i stuk og træ. Ved grundlæggelsen af Cairo under fatimiderne i 969 blev al-Azhar-moskéen opført efter de samme principper med en facadedekoration fra 1100-t., der genkalder persisk kunst. Moskéen var og er stadig et vigtigt lærdomssæde, under fatimiderne shiitisk, senere under ayyubiderne sunnitisk; en række senere tilbygninger, kupler og minareter slører i dag den oprindelige, klare form. Enkelte fatimidiske privathuse med to ivaner ud til en gård er udgravet i Fustat.

Bygningskomplekset al-Azhar i Cairos centrum har i 1000 år tjent som både moské og islamisk universitet. Den kubiske anneksbygning midt i billedet med kuppel og ottekantet tagopbygning blev i 1980'erne restaureret af danske arkitekter, konservatorer og studerende.

Bygningskomplekset al-Azhar i Cairos centrum har i 1000 år tjent som både moské og islamisk universitet. Den kubiske anneksbygning midt i billedet med kuppel og ottekantet tagopbygning blev i 1980'erne restaureret af danske arkitekter, konservatorer og studerende.

I Cairo og i Aswan byggedes fra 1000-t.s begyndelse en række firkantede, kuppeldækkede murstensmausoleer med buet indgangsparti på én eller flere sider. Ofte knyttedes til et mausoleum en mashhad, en mindre bedehal med andre funktioner end moskéen. Fra denne periode stammer også Cairos imponerende bymure, opført af kvadersten. Højdepunkter i fatimidernes kunst er foruden arkitekturens stuk- og træskæringer en række arbejder i bjergkrystal, hvoraf flere fandt vej til Europas kirker. De er udskåret med bladornamentik og rankeværk samt enkelte dyremotiver i slægt med træskæringerne. Figur- og dyrefremstillinger findes på lustrebemalet keramik tillige med stiliseret planteornamentik; formerne er enkle, mest fade og beholdere. Især figurfremstillingerne vidner om Egyptens multireligiøse befolkning. En række dyrefigurer i støbt bronze, bl.a. den store grif fra domkirken i Pisa, menes at være udført i Egypten; også her er en raffineret, detaljerig ornamentik underlagt den enkle form. Trods Egyptens stilling som et af de væsentligste islamiske lærdomscentre findes der i dag kun et fåtal illuminerede bøger, der kan henføres hertil, bl.a. en række tidlige koraner og jødiske bibler fra 800-900-t. med rigt illuminerede frontispicer.

Mamlukkerne, der tog magten i landet i 1250, var store bygherrer, der gerne rejste monumenter over sig selv. Qalaun lod i 1280'erne opføre et bygningskompleks, bestående af koranskole, mausoleum og et hospital omkring en central gård med fire ivaner. Også her findes et udsøgt stukarbejde, hvor geometriske mønstre, plante- og arabeskemotiver veksler med indskriftsfriser. Denne videreudvikling af tulunidernes kunst blandedes med impulser fra andre Middelhavsområder, først og fremmest Syrien. Monumentale gadefacader med nicher, muqarnas og ornamentale indskriftsfriser præger epokens arkitektur, men modsvares kun sjældent af de bagvedliggende bygningers disposition. Med deres mange funktioner måtte de tilpasse sig uregelmæssige grundstykker som fx Hasans vældige bygningskompleks i Cairo (påbegyndt 1356). Dets centrum er en gård med fire ivaner, hvoromkring der ligger moské, madrasaer, hospital, børnehjem, basargader m.m. foruden et imposant mausoleum bag qiblavæggen.

Annonce

De tre minareter i forgrunden tilhører al-Azhar-moskéen i Cairo.

De tre minareter i forgrunden tilhører al-Azhar-moskéen i Cairo.

Kunsthåndværket under mamlukkerne videreførte hidtidige materialer og teknikker, men forfinede dem med raffinerede mønstre, der forudsatte høj teknisk og geometrisk kunnen. De store sølv- og guldindlagte bronzekar vidner om dette ligesom Koranforsider og indlagte træarbejder til moskéernes døre, vinduer, prædikestole og koranpulte. Klare geometriske mønstre præger også de ofte meget store knyttede tæpper fra ca. 1500, kaldet mamluktæpper. Blandt tidens glasarbejder er højdepunktet de rigt emaljerede moskélamper.

Efter osmannernes erobring af Egypten i begyndelsen af 1500-t. påvirkedes arkitekturen af sejrherrernes stil. I 1800-t. introduceredes europæisk byggestil, der ofte gik sammen med den lokale og osmanniske. Import fra Europa og europæernes interesse for ældre egyptisk kunsthåndværk gjorde sit til, at udviklingen inden for det egyptiske kunsthåndværk stagnerede.

Se også koptisk kunst og islamisk kunst.

Læs mere om Egypten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Egypten - arkitektur og billedkunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68520