Afghanistan. Minareten i Jam i det centrale Hindu Kush er opført under Ghoridedynastiet i 1100-1200-t. I den omfattende udsmykning med mønstermurværk i dybt relief indgår et helt kapitel af Koranen.

.

Kaliffen Alis gravmoské i Mazar-i Sharif. Foto 1975.

.

En af de store Buddha-figurer i Bamiyan. Foto 1975.

.

Bamiyandalen set fra toppen af en af de store Buddhafigurer. Toppen af nichen viser rester af freskomalerier. Foto 1975.

.

Arkæologiske udgravninger i Ai Khanoum tæt ved grænsen til Tadsjikistan har afdækket ruinerne af en af de mange græske byer, der blev anlagt af Alexander den Store i 300-tallet f.v.t.

Et stort guldfund ved Tilya-Tepe nær Sheberghan på grænsen til Turkmenistan blev udgravet i 1979; de 20.000 gravsatte genstande giver vidnesbyrd om en blandingskultur, hvor fx en klassisk græsk Afrodite er afbildet med indisk pandemærke sammen med skythiske hellige dyr.

Den forfinede kunst fra Kushanimperiet i de første århundreder e.v.t. er især kendt fra arkæologiske udgravninger ved Surkh Kotal og Bagram ca. 80 km nord for Kabul (datidens Kapisa, sommerresidens for kong Kanishka).

Den såkaldte Gandharakunst er manifesteret i Bamiyan med de to store Buddhafigurer indhugget i klippevæggen. Tepe-i Shotor syd for Jalalabad var ligeledes en vigtig buddhistisk lokalitet fra 100-600-tallet e.v.t. med tusindvis af Buddhastatuetter og -relieffer.

Arabernes erobring af det sassanidiske rige i Persien placerede islam som den dominerende religiøse og kulturelle faktor i Afghanistan. Ruinerne af Masjdid-i Tarikh-moskéen ved Balkh nær Mazar-i Sharif fra 800-tallet er den ældste eksisterende islamiske bygning i landet; stukdekorationerne med vinranker og arabesker er udført i en stil, som kendes fra abbasidernes samtidige bygninger i Samarra.

De efterfølgende islamiske dynastier frembragte det ypperste i bygningskunsten: ghaznaviderne (900-1100-tallet), ghoriderne (1100-1200-tallet) og timuriderne (1300-1500-tallet). Kun få bygninger er bevaret, og de fleste er blot ruiner af de storslåede bygningsværker.

Polykrome vægmalerier er delvis bevarede i det store ruinkompleks af ghaznavidernes vinterpaladser ved Lashkar-i Bazar vest for Kandahar. Den raffinerede facadeudsmykning med mønstermurværk i dybt relief kan ses på minareter ved Ghazni, på Dowlat Abad-minareten ved Balkh og på den ghoridiske minaret i Jam i det centrale Hindu Kush.

I 1409 blev Herat residenshovedstad for timuriderne, der i rigt mål patroniserede arkitekturen og de skønne kunster; kun i Cairo var antallet af moskeer, medreser og mausoleer større.

Den rige arkitektur blev forbillede for bygningskunsten i det safavidiske Isfahan og stormogulernes paladser i Indien. Anvendelsen af polykrome fajancemosaikker er timuridernes væsentligste bidrag til arkitekturhistorien.

Kaliffen Alis gravmoské i Mazar-i Sharif og Fredagsmoskéen i Herat er de bedst bevarede bygningsværker fra denne periode. Herat var i hele 1400-tallet det vigtigste kulturelle center i Centralasien. Miniaturemaleriet og bogkunsten blev udviklet til den højeste grad af perfektion med maleren Bihzad som den mest fremtrædende repræsentant for Heratstilen.

Europæisk påvirkning ses i bygningskunsten fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor moderniseringer af samfundssystemet blev påbegyndt; især blev de sovjetisk-afghanske relationer forstærket, hvilket resulterede i omfattende boligbyggerier i Kabul frem til 1970'erne, opført efter rationelle, industrialiserede metoder.

Den folkelige, materielle kultur fremviser store regionale variationer i det anonyme byggeri, der fortrinsvis er opført af soltørret tegl eller stampet ler, samt i den omfattende tekstilkunst af broderier, vævede kelimer og knyttede afghantæpper. Se også islamisk kunst.

Sprængningen i 2001 af de to 1500 år gamle, monumentale Buddhastatuer i klippevæggen i Bamiyandalen skabte international opmærksomhed omkring ødelæggelsen af den rige og mangefacetterede kulturarv i Afghanistan.

Den sovjetiske invasion i 1979 medførte betydelige materielle ødelæggelser. Store dele af Herat blev bombet efter lokal opstand mod besættelsesmagten. Under den efterfølgende borgerkrig mellem rivaliserende etniske grupperinger blev Kabul udsat for massive ødelæggelser, og i frontlinjen syd for byen blev Nationalmuseet sønderbombet.

Museets uerstattelige samling af central- og sydvestasiatisk kunst blev ødelagt eller stjålet og solgt til internationale antikvitetshandlere. I løbet af to årtier med lovløshed blev vigtige arkæologiske lokaliteter som Mir Zakah, Ai Khanum, Bamiyan, Hadda og Balkh ligeledes plyndret, og Afghanistans rige kulturarv spredt for alle vinde.

Efter Talebanregimets magtovertagelse i 1996 blev der gennemført en billedstorm mod al ikke-islamisk kunst og kultur, der kulminerede i ødelæggelsen af Buddhastatuerne i Bamiyan. Dermed blev de vigtigste vidnesbyrd om kulturmødet mellem nogle af verdens store civilisationer i Centralasien ødelagt eller videresolgt til private samlinger.

Det internationale samfund har stået magtesløst, fordi Afghanistan ikke har tilsluttet sig de internationale retskonventioner om beskyttelse af kulturarv, og de skiftende regeringer i Kabul var ikke anerkendt af FN.

Efter det fundamentalistiske styres fald iværksatte UNESCO og ICOM en eftersøgning af stjålne kunstgenstande, og der forestår et omfattende genopbygningsarbejde af civilsamfundet for at genskabe noget af Afghanistans kulturelle identitet. Som en hurtig reaktion blev Ghorede-minareten i Jam optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 2002.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig