Faktaboks

Øster Hornum Kirke
Sogn
Øster Hornum Sogn
Provsti
Rebild Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Rebild Kommune
Øster Hornum Kirke

Øster Hornum kirke ved Nibe. Foto: 2005.

Øster Hornum Kirke
Af .
Øster Hornum Kirke

Øster Hornum Kirke, kirkerummet. Foto: 2013.

Øster Hornum Kirke
Af .
Øster Hornum Kirke

Øster Hornum kirke ved Nibe. Foto: 2005.

Øster Hornum Kirke
Af .
Øster Hornum Kirke

Øster Hornum Kirke, violet messehagel ved alter.

Øster Hornum Kirke
Af .
Øster Hornum Kirke

Øster Hornum kirke ved Nibe. Foto: 2005.

Øster Hornum Kirke
Af .
Øster Hornum Kirke

Øster Hornum Kirke, altertavle med lukkede fløjdøre. Foto: 2013.

Øster Hornum Kirke
Af .
Øster Hornum Kirke

Øster Hornum Kirke, døbefont. Foto: 2013.

Øster Hornum Kirke
Af .

Øster Hornum Kirke, kirke beliggende ca. 8 km sydøst for Nibe. Kirken hører under Aalborg Stift.

Kirken menes opført 1172 i tidlig romanske periode, hvor den blev bygget med skib, kor og som noget specielt for Øster Hornum med apsis opført fra begyndelsen. Højt over den gamle landsby ligger kirken – dens anseelige størrelse skyldes, at byen var herredsby. Efter 1400 blev kirken ændret, tårnet blev opført, og der blev bygget hvælvinger i kirkerummet. Syddøren blev muret til – spor af den kan stadig ses inde i kirken – et våbenhus og et sakristi blev muret op ved nordsiden af skib og kor.

Efter Reformationen i 1536 påbegyndtes kirkerummets indretning. Døbefonten blev flyttet frem til korbuen; den nuværende altertavle, en fløjaltertavle, blev sat op; korbuekrucifikset blev flyttet og prædikestolen med bemalede billedskæringer af Jesu liv, bl.a. Kristi himmelfart kom til i 1604.

At tårnet består af granitkvadre et godt stykke op og derfra fremtræder hvidkalket på hele den øverste del, skyldes et særligt forhold. Ejeren af Torstedlund var også kirkens ejer. Omkring 1770 lod han halvdelen af tårnets kvadre bryde ned og erstattede dem med teglsten, men tårnet blev et par meter lavere end før nedrivningen. Kvaderstenene blev efter sigende benyttet til bygning af broer over voldgraven ved St. Restrup. I 1845 fik tårnet sine kamtakkede gavle ved en omfattende reparation efter et lynnedslag.

Som kirkerummet fremstår i dag er det præget af en omfattende istandsættelse i 1938. Det kvaderbyggede alterbord blev erstattet af det nuværende bemalede træpanelbord fra omkring 1600. Prædikestolen blev flyttet over til nordsiden af korbuen, en usædvanlig placering, der resulterede i at man måtte mure en ny trappe op til den. Denne blev flankeret af en af søjlerne fra kirkens syddør.

Døbefonten placeredes ved sydsiden af korbuen, den side hvor prædikestolen havde haft sin plads. Døbefonten er et mesterstykke fra 1100-tallet med fire løver, der har henholdsvis kattehoveder, som rækker tunge, og abehoveder.

Ved den tilmurede syddør står figurgruppen Vandringen til Emmaus af billedhuggeren Erik Heide, 2005.

Kirkens violette messehagel er skabt af Inge-Lise Bau og Flemming Bau i 1999, med rygmotiv inspireret af fløjaltertavlens mulighed for at kunne åbnes og lukkes.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig