Faktaboks

Åstrup Kirke

Aastrup Kirke

Sogn
Åstrup Sogn
Provsti
Malt Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Vejen Kommune
Åstrup Kirke

Kirken består af et romansk kor og skib, hvor de ældste bygningsdele er bygget af granitkvadre. I senmiddelalderen blev tårnet tilføjet, og våbenhuset syd for skibet er fra 1952.

Åstrup Kirke
Af .
Åstrup Kirke

Her ses korets østgavl med "1866" i store jerntal. Årstallet er til minde om at korets østgavl blev repareret i dette år, efter at have hældt faretruende udad i over et århundrede.

Åstrup Kirke
Af .

Åstrup Kirke er en sognekirke, som ligger frit i den sydlige udkant af den gamle landsby Åstrup lige nord for stationsbyen Glejbjerg i Vejen Kommune.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet af flere omgange, i 1921 og 1966 mod nord, i 1948 mod syd. Rundt om kirkegården er der stensatte jorddiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåger mod øst. Mod syd findes også en port med fodgængerlåge. På kirkegården sydvestre hjørne står der et ligkapel, som er opført efter 1944.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og et skib, som endnu i romansk tid blev forlænget med ca. 5 meter mod vest. Disse ældste bygningsdele er bygget af granitkvadre. I senmiddelalderen blev tårnet tilføjet, og våbenhuset syd for skibet er fra 1952.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, ligesom der også var en præstedør i korets sydside. Denne præstedør er for længst muret til, men er synlig som en indvendig niche. På korets østgavl ses med store jerntal årstallet "1866". Dette er sat til minde om at korets østgavl blev repareret i dette år, efter at have hældt faretruende udad i over et århundrede. Af de to døre i skibet er norddøren tilmuret, men synlig som en niche både indvendigt og udvendigt. Syddøren blev derimod genåbnet i 1952 efter at have været tilmuret siden 1949.

Også en del af kirkens vinduer er oprindelige. Disse er lette at få øje på, da vinduer i romansk tid var meget små. De to små vinduer i skibets nordside samt det ene i korets nordside er således oprindelige, og udvendigt på korets østside ses også et tilmuret oprindeligt vindue.

En særlig interessant detalje er, at der er indristet runer i begge korvinduers overliggere. Østvinduet viser det meste af en futhark-sekvens, altså runealfabetet, og på nordvinduet ses en enlig h-rune og så indskriften ”Fin gjorde” – altså med oplysningen om, at runeindskriften blev ristet af en mand der hed Finn. På nordvinduet ses endvidere en indristet kriger, der ligesom runeindskriften vender på hovedet.

Det senmiddelalderlige tårn er bygget af munkesten, men er stærkt præget af reparationer i 1792, et årstal der markeres med jernankre på sydsiden af tårnet. Tårnrummet er forbundet med skibet via en spids bue, og via et trappehus på tårnets nordside er der adgang til de øvre etager. Mellem 1849 og 1952 var tårnrummet indrettet som forhal til kirken, med adgang gennem en nu tilmuret dør i vestsiden. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som på østsiden er udsmykket med tre høje blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Våbenhuset foran kirkens syddør er som nævnt fra 1952, og blev opført samme sted som et våbenhus, der blev revet ned i 1849. Det gamle våbenhus var muligvis fra senmiddelalderen.

Tagværkerne er fra middelalderen over koret og det forlængede skib, måske helt fra opførelsestiden over skibets østre del.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de flade trælofter, som er malet i blågrå nuancer, bortset fra tårnrummet der dækkes af et hvidkalket, middelalderligt hvælv. Kirkerummets nuværende udseende skyldes i høj grad restaureringen i 1952.

Kalkmalerier

Kirken har i dag ingen kalkmalerier. Ved restaureringen i 1952 blev der dog afdækket en geometrisk figur på skibets nordvæg, som antages at være fra omkring 1575. På skibets nordvæg var der også mellem 1886 og 1903 malet baldakiner i gule og blå nuancer, som baggrund for inventargenstande. Alle de nævnte dekorationer er siden hvidtet over.

Inventar og gravminder

Inventaret i Åstrup Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt senmiddelalderen og 1600-tallet er stærkt repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit.

Kirkens alterbord er i sin kerne senmiddelalderligt og af munkesten, men er præget af senere istandsættelser med nyere sten.

I kirken er der også bevaret en række figurer fra en sengotisk altertavle fra omkring år 1500. Den ene figur forestiller Gud siddende på en trone. Oprindeligt har han holdt en figur der forestillede den døde Kristus, men denne del af figuren er siden forsvundet. Den anden figur er drastisk omdannet i 1886. Den forestillede oprindeligt jomfru Maria siddende med Jesusbarnet, men ved restaureringen i 1886 blev Jesusbarnet ændret til en krukke, hvormed figuren ændrede betydning, og derfor nu skal ses som Maria Magdalene. En tredje figur der også netop Gud med den døde Kristus, her med Kristus bevaret, er fra omkring 1500-1525, men kom først til kirken i 1886.

Prædikestolen er fra omkring 1575 og er opbygget af fire smalle fag, som er udsmykket med udskårne ruderformede mønstre.

På alterbordet ses et panel af fyrretræ, som er fra omkring 1580. Det er udsmykket med rombeformede fyldninger.

Altertavlen er fra omkring 1610, med en lille sengotisk krucifiksfigur fra omkring 1475-1500 Tavlens malerier er samtidige med resten af tavlen. Det centrale maleri forestiller den sidste nadver, og i de smalle sidefelter ses bønnen i Gethsemane og Kristus, der genopstår. De øverste malerier forestiller sørgende figurer, Jomfru Maria og Johannes, som klynger sig til det sengotiske krucifiks.

Af historiske gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra omkring 1619, samt i våbenhuset en gravsten fra omkring 1745.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig