Faktaboks

Ågerup Kirke
Sogn
Vipperød Sogn
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Ågerup Kirke
Oblatæske i Ågerup Kirke. Skænket af Margrethe Juel, "salig General Niels Juels," dvs. efter dennes død i 1697. Foto: 1975.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0
Ågerup Kirke

I årene efter kirkens ældste kalkmalerier fra 1300-1350 blev koret forlænget, og omkring 1400-tallets midte blev skibet forlænget mod vest. Her ses kirken fra nordøst.

Ågerup Kirke
Af .
Ågerup Kirke

Ågerup Kirke er en annekskirke i Vipperød Sogn. Den ligger øst for landsbyen på et bakkedrag. Her ses kirken fra syd. Foto: 2007.

Ågerup Kirke
Af .

Ågerup Kirke er en annekskirke i Vipperød Sogn. Den ligger øst for landsbyen på et bakkedrag.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod nord, øst og vest, mens den mod syd er udvidet. Den er omgivet af en hvidtet mur med tegl på murkronen, hvis ældste dele mod nord og vest muligvis er middelalderlige. Den nyere hovedindgang med køreport er mod syd.

Kirkebygningen

Af den oprindelige bygning i marksten, som formentlig er rejst engang i 1100-tallet, er kun skibets langmure bevaret. Koret blev forlænget angiveligt i anden halvdel af 1300-tallet, og i 1400-tallet blev skibet forlænget mod vest. I tiden omkring år 1500 fik kirken et sakristi, et våbenhus og et tårn. Ved en ombygning i 1604 blev korets vestligste fag erstattet af et fag i skibets bredde, og man byggede en nyromansk apsiskoret.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

De ældste bevarede bygningsdele fra det romanske skib er murværket i skibets to midterste fag. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem bruges endnu syddøren, mens norddøren er muret til. Det vestlige vinduespar, umiddelbart øst for dørstederne, er delvis bevaret.

I årene efter kirkens ældste kalkmalerier fra 1300-1350 blev koret forlænget, og omkring 1400-tallets midte blev skibet forlænget mod vest.

Sakristiet i munkesten må være tilføjet i tiden før år 1500. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Tårnet i munkesten er formentlig opført i 1500-tallets første årtier ifølge gavlblændingerne, som har nære slægtninge på adskillige vestsjællandske kirker.

Våbenhusets ældste dele er fra samme periode som tårnet. Det er dog blevet væsentligt ændret ved ombygninger. Det er opført af munkesten. Taggavlen har kamtakker, men er i øvrigt glat bortset fra en slank, spidsbuet blænding.

Ombygningen i 1604 rev man korets vestligste fag ned. Derefter opførte man skibets østligste fag med bedre plads til herskabsstole. For at forkortningen af koret ikke skulle blive et problem, udvidede man i stedet koret med en nyromansk apsis. Til ombygningen er benyttet marksten og store, røde mursten.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Skibets hvælv kom til, da man forlængede det mod vest. De øvrige hvælv er angiveligt samtidige med de respektive tilbygningers opførelse. Ved apsidens opførelse har man i korgavlen brudt en rundbuet åbning, hvis fladtrykte form røber renæssancen og i øvrigt er svarende til korbuen. Ind til tårnrummet er en spids, halvstens skjoldbue.

Kirkens tagværker stammer fra de forskellige faser af dens ombygninger.

Kalkmalerier

Ågerup Kirke

Kirkerummets malerier er en usædvanlig sengotisk udsmykning fra 1510. Maleren eller værkstedet kendes kun fra denne kirke. Her ses nadveren og fodvaskningen. Foto: 2007.

Ågerup Kirke
Af .
Ågerup Kirke

Malerierne i korets bevarede østlige fag omfatter hellige personer. Her ses tre helgeninder, muligvis Sankt Barbara, Sankt Gertrud og Sankt Margaretha. Foto: 2007.

Ågerup Kirke
Af .
Ågerup Kirke

Skibets og tårnets hovedscener spænder fra skabelsen i øst til Kristi lidelseshistorie og opstandelsen i vest. Her ses skabelsen og fablen om ræven og storken i kappens top. Foto: 2007.

Ågerup Kirke
Af .

Kirkerummets malerier er en usædvanlig sengotisk udsmykning fra 1510. Den har tidligere udsmykket hele kirken, både hvælv og vægge. Maleren eller værkstedet kendes kun fra denne kirke.

Malerierne i korets bevarede østlige fag omfatter hellige personer. Skibets og tårnets hovedscener spænder fra skabelsen i øst til Kristi lidelseshistorie og opstandelsen i vest. Bemalingen påkalder sig først og fremmest ikonografisk interesse, dvs. interesse på grund af billedernes motiver. Dette gælder de religiøse hovedscener, der undertiden rummer teaterlignende rekvisitter, som kan afspejle indflydelse fra kirkespillene. Men det gælder også fremstillingen af enkeltfigurer og scener, som er usædvanlige og i flere tilfælde vanskelige at fortolke.

Over hvælvene kan man på kirkens loft se meget svage spor af bemaling, som fortæller, at kirken inden det fik hvælv også har haft en udsmykning, der blev udført af Butterupværkstedet omkring år 1300.

Inventar

Kirken har bevaret betydelige gamle inventarstykker. Fra middelalderen er en romansk døbefont, der ved sin udsmykning adskiller sig fra områdets ellers enkle døbefonte, samt et par gotiske alterstager, men især 1500-tallet er vel repræsenteret.

I kirken hænger to krucifikser. Det ene er et korbuekrucifiks fra omkring år 1500. Det hang oprindeligt over korbuen, deraf begrebet. Det andet fra ca. 1525 er et lidt mindre krucifiks, som enten har været brugt til processioner eller fra en altertavle.

Den lille altertavle har sandsynligvis prydet et sidealter indviet til Sankt Anna ifølge dens indskrift. Indskriften fortæller også, at den er skænket af Matthis Olsen i 1509, og at Gert Maller Thøne har malet den.

I midten ses den hellige familie, hvor Maria sidder med Jesusbarnet stående på skødet. Han står vendt mod beskueren og med venstre hånd strakt ud rækkende eller gribende efter noget, Anna har holdt i højre hånd. På sidefløjenes malerier er mod nord afbildet en biskop foroven og nedenunder Sankt Gertrud med et lille kapel med tagrytter, mens der på sydfløjen vises en helgen med en palmegren. Det kunne være Sankt Stefan, og nedenunder står Maria Magdalene.

Tavlen er velskåret og har originale malerier af høj kunstnerisk og maleteknisk kvalitet. Den er meget bevaringsværdig grundet tavlens kvaliteter, dens datering, og at vi kender stifterens og malerens navne, hvilket er meget usædvanligt i dansk sammenhæng.

Kirkens bænke er fra 1627.

Prædikestolen med samtidig himmel er fra omkring år 1640. De store felter har arkader, hvis pilastre, dvs. halvsøjler, er helt opløst i reliefskårne dekorationer. De har forvredne og bevidst monstrøse former, hvorfor man kalder perioden for bruskbarokken. I felterne afbildes fra væggen Jesu dåb, derefter korsfæstelsen, opstandelsen og nærmest opgangen himmelfarten.

Desuden er ved nordvæggen i skibets østlige fag en korbænk fra perioden 1550-80, ved skibets østvæg, nord for triumfbuen, er en degnestol fra 1557, og i sakristiet er en dør fra omkring år 1500.

Gravminder

Indmuret i våbenhusets vægge er gravsten fra år 1558 og flere fra midten af 1600-tallet.

På kirkegården står et nyklassicistisk monument fra år 1800.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig