Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Vrå kirke ved Hjørring.
Vrå Kirke, kirke beliggende i byen Vrå ca. 9 km nord for Brønderslev, Aalborg Stift, bygget omkr. 1200.
Kirken er en anseelig bygning med romansk skib og kor af granitkvadre. Den bevarede del af en oprindelig fuldt dækkende kalkmaleriudsmykning udført af Sæbyværkstedet ca. 1510-25 omfatter et af værkstedets ledemotiver, Mennesket på dødslejet.
Den barokke altertavle omslutter et fint skåret relief fra ca. 1470.
Kirken blev gennemgribende renoveret i 2010-11 og i den forbindelse blev der opsat et glasmaleri, Påske og opstandelse, af den færøske billedkunstner Trónd Patursson.
Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
Preben Gøssing: Vrå Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=215105 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon