Vodder Kirke

Kirken består af et romansk kor og skib opført i tuf, tegl og granitkvadre. Mens koret er bygget af disse blandede materialer, er skibet udelukkende bygget af granitkvadre. I unggotisk tid blev der tilføjet en vestforlængelse, og i sengotisk tid et sakristi mod øst, et våbenhus i nord, og tårnet i vest.

Den romanske bygnings varierende byggemateriale tyder på, at den er opført ad to omgange, sandsynligvis med koret først og skibet bagefter. Korets mure er dekoreret med blændinger i samme stil som andre kirker i nærheden. Der findes ingen bevarede oprindelige vinduer, men de to oprindelige døre fra før vestforlængelsens opførelse kan stadig ses i skibets sokkel.

Vestforlængelsen er nok opført kort før år 1300 og er opført af genbrugt materiale fra det ældre skibs vestgavl blandet med munkesten.

Våbenhuset nord for skibet er som de andre gotiske tilbygninger opført i munkesten. Siden 1879 har det fungeret som materielhus. I vestvæggen ses en nyere kamin, som tidligere blev brugt til at støbe tagplader af bly.

Tårnet er typisk for egnen kendetegnet ved spiret og de fire trekantede gavle. Siden 1879 har tårnrummet fungeret som våbenhus, og der blev i den forbindelse bygget en lukkemur mellem tårnrummet og skibet.

Sakristiet er en usædvanlig tilbygning, der er bygget op som et halvcirkulært rum med hvælvet loft, atypisk opført i forlængelse af koret mod øst.

Indvendigt står kirken uden kalkmalerier, men bræddeloftet i skibet er fint bemalet i blå og lysebrunlige nuancer. Både koret og tårnrummet er overhvælvet.

Kirkens ældste inventarstykke er nok døbefonten, som er hugget af granit i middelalderen, med en senere fod i cement, malet til at ligne granit.

Fra romansk tid stammer også alterbordet, som er muret af tuf og teglsten.

Altertavlen er en sengotisk skabstavle med to sidefløje fra sidste halvdel af 1400-tallet. I midten ses en Golgata-scene, og i sidefløjene ses de 12 apostle.

I kirken findes også en kulturhistorisk vigtig træskåret figur fra slutningen af 1400-tallet, som forestiller kirkens skytshelgen Sankt Laurentius. Den stammer fra et nu forsvundet sidealter, og er skåret af mesteren Bernt Notke som også fremstillede den prægtige altertavle i Aarhus Domkirke. I nyere er tid er Laurentiusfiguren bemalet med blå, grå og røde nuancer.

Kirkens prædikestol stammer fra 1655 og minder i sin opbygning om prædikestolen i Farup Kirke. Dens fire fag er udsmykket med relieffer som forestiller Jesu fødsel, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten.

Kirken har kun ganske få gravminder. Der findes blandt andet et epitafium fra 1698 og en mindetavle fra 1923 i renæssancestil til minde om sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside