Faktaboks

Venø Kirke
Sogn
Venø Sogn
Provsti
Struer Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Struer Kommune

Venø Kirke, kirke beliggende på øen Venø i Limfjorden, ca. 7 km nord for Struer, Viborg Stift. Venø Kirke, der stammer fra 1500-tallet, er Danmarks mindste, knap ti meter lang, godt fire meter bred, oprindelig helt rektangulær; i 1863 blev der tilføjet et våbenhus mod vest.

Døbefonten i granit er romansk i vestjysk stil med udhugne bægerblade og antagelig fra 1200-tallet. Det vides ikke om den stammer fra en tidligere kirke på stedet eller om den er kommet til andet steds fra. Prædikestolen er et fint renæssanceværk fra omkring 1650. Kirkeklokken, ophængt i en niche i vestgavlen, er dateret 1636 og menes at stamme fra herregården Volstrup på fastlandet.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig