Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vedersø Kirke

Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen

Vedersø Kirke. Foto: 2012.

Vedersø Kirke. Foto: 2012.

Vedersø Kirke, kirke beliggende ca. 16 km nord for Ringkøbing, Ribe Stift, opført omkring 1200.

Kirkens ældste dele, kor og skib, er i kvadre af granit og gnejs. Tårn mod vest, våbenhus mod nord og kapel på skibets sydside er sengotiske. Tårnets sydmur har forneden reliefsten med slangeornamenter.

Døbefonten er romansk, men er næppe kirkens oprindelige. Alterbordet og et krucifiks er fra middelalderen, mens inventaret i øvrigt er udført efter Reformationen, deriblandt prædikestolen fra 1615 og altertavlen fra 1700. Kirken er istandsat 1956.

Vedersø Kirke er navnlig kendt som Kaj Munks kirke; her var han sognepræst fra 1924 til han blev myrdet i januar 1944. Kaj Munk ligger begravet ud for kirkens kor.

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Gøssing: Vedersø Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=225677