Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Undløse Kirke

Oprindelige forfattere MeHa og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Undløse Kirke. Kalkmaleri malet af Unionsmesteren ca. 1425. Billedet viser Jesu underfulde fødsel i overværelse af den hellige Birgitta, der knæler til højre, iført pilgrimsdragt og med vandrerstav. Fremstillingen bygger på den vision af Jesu fødsel, som Birgitta fik, da hun i 1372 var på pilgrimsrejse til Det Hellige Land. I overensstemmelse med den nedskrevne åbenbaring har Maria her taget sine sko af og tilbeder i en knælende fødestilling barnet, der ligger i stråleglans på staldgulvet. Til venstre sover Josef med hånden under kind og overværer ikke den mirakuløse fødsel, hvilket svarer til, at Birgitta i sin vision så Josef forlade stalden efter at have bundet oksen og æslet til krybben.

Undløse Kirke, kirke i landsbyen Undløse 15 km sydvest for Holbæk med romansk skib og sengotisk korforlængelse, tårn, våbenhus og sakristi.

Kalkmalerierne i skibets hvælvinger af Unionsmesteren (tidligere kaldet Undløsemesteren) fra ca. 1425 omfatter en enestående skildring af den hellige Birgittas oplevelse af Jesu fødsel.

Blandt inventaret er fornemme træarbejder fra 1500-1600-tallet Kalkmaleriet af Opstandelsen er optaget i Kulturkanon.

Efter Undløse, ca. 1170-86 Vndløse, måske af subst. glda. *und 'bølge' og -løse.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Ulla Kjær: Undløse Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176931