Faktaboks

Ubby Kirke
Sogn
Ubby Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune
Ubby Kirke

Øst for kirken er der ved arkæologisk undersøgelse påvist ruiner af et større middelalderligt bygningskompleks, hvilket givetvis er identisk med det fra skriftlige kilder kendte Ubbygaard, der har været i Hvideslægtens eje.

Ubby Kirke
Af .
Ubby Kirke

Ganske kort tid efter opførelsen (cirka år 1200) er kirken blevet kraftigt udvidet ved opførelsen af et stort vesttårn over skibets vestende, og ved indsættelsen af hvælv i hele kirken.

Ubby Kirke
Af .
Ubby Kirke

Ubby præstegård.

Ubby Kirke
Af .

Ubby Kirke er en sognekirke, der ligger i den nordlige ende af landsbyen af samme navn, cirka 10 km sydøst for Kalundborg.

Kirke og kirkegård ligger på kanten af et større højdedrag. Øst for kirken er der ved arkæologisk undersøgelse påvist ruiner af et større middelalderligt bygningskompleks, hvilket givetvis er identisk med det fra skriftlige kilder kendte Ubbygaard, der har været i Hvideslægtens eje. Esbern Snare, der var medlem af Hvideslægten, er da også foreslået som kirkens bygherre.

Kirkegården

Den store kirkegård har bevaret sit middelalderlige omfang og mod nord og syd hegnes den da også af middelalderlige mure. Ved nordmuren står et materialehus opført i 1966.

Kirkebygningen

Kirken udgøres af et romansk kor og skib, der allerede i romansk tid blev overhvælvet og fik tilføjet et vesttårn. I senmiddelalderen afløstes den gamle tårntop af den nuværende, ligesom der blev føjet et sakristi til korets nordside samt våbenhuse både ved skibets nord- og syddør. Kirken blev kraftigt istandsat i 1868-1872, hvor den romanske apsis blev nedtaget og erstattet af en ny.

Den romanske bygningskrop er opført i rå og kløvede marksten suppleret med frådsten og kendetegnes af de kvadersatte hjørner. Af de romanske døre er syddøren endnu i brug, og norddøren samt døren i vestgavlen kan anes i tilmuret stand. Enkelte af bygningens oprindelige vinduer spores endnu i tilmuret stand.

Ganske kort tid efter opførelsen (cirka år 1200) er kirken blevet kraftigt udvidet ved opførelsen af et stort vesttårn over skibets vestende og ved indsættelsen af hvælv i hele kirken. I den forbindelse blev skibet opdelt på langs af en række massive hvælvpiller. Ombygningen var gennemført med teglsten som byggemateriale.

I 1400-tallet blev den romanske tårntop nedtaget og det nuværende opført. Materialet er teglsten og tårnet er udsmykket med højblændinger (dvs. murnicher).

Det nordre våbenhus (nu kapel) blev opført i 1400-tallet. Bygningen er i to etager og opført i teglsten over en syld (dvs. et fundament) af marksten. Som konsekvens af våbenhusets etageopdeling har bygningen fladt træloft. I vestmuren findes et trappehus, der giver adgang til tårnet.

På korets nordside findes kirkens sakristi, der er opført i slutningen af 1400-tallet. Bygningsdelen, der er i tegl over en syld af marksten, er kraftigt ombygget ved restaureringen i 1870’erne, hvor bl.a. de middelalderlige gavle blev nedtaget og erstattet af nye.

På kirkens sydside findes et våbenhus fra senmiddelalderen, der har afløst en forgænger. Bygningen er i tegl over syld af marksten. Det indre er overhvælvet.

Kirkens tagværker er alle fra restaureringen i 1870’erne.

Kirkens indre domineres af den senromanske ombygning, hvor særligt hvælv og hvælvpiller er markante tilføjelser til kirkerummet.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar stammer for forskellige perioder. Ældst er den markante romanske døbefont, der er af gotlandsk kalksten. Ligeledes fra middelalderen er kirkens korbuekrucifiks, der dateres til cirka år 1500.

Fra renæssancen stammer kirkens prædikestol (1620’erne), der er udformet som et kompliceret træskærerarbejde, der bl.a. forestiller evangelisterne. Samtidigt med prædikestolen er dele af stoleværket. Kirkens markante altertavle er ligeledes fra 1600-tallet. Denne tilskrives Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk (1677). Tavlen rummer et meget omfattende billedprogram med en nadverscene i midtfeltet.

Kirken har to klokker. Den ældste er middelalderlig, dateret til 1439, og bærer navnet Margrethe. Den anden er støbt i 1820.

I kirken og på kirkegården er der kendskab til tre middelalderlige gravsten.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig