Faktaboks

Sværdborg Kirke
Sogn
Sværdborg Sogn
Provsti
Stege-Vordingborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Vordingborg Kommune
Sværdborg Kirke.

Sværdborg Kirke set fra nordøst, hvor man kan se det udsmykkede murværk og de kamtakkede gavle, ligkapellet, som tidligere var sakristi, og de to sammenbyggede kapeller.

Sværdborg Kirke.
Af .

Sværdborg Kirke er en sognekirke, der ligger i den lille by Sværdborg, cirka 10 kilometer nord for Vordingborg.

Kirkegården

Kirkegårdsmuren er en nyere, hvidkalket murstensmur, på en høj fod af kløvet kamp.

Kirkebygningen

Sværdborg Kirke.

Sværdborg Kirkes gavle har allesammen trappeformede kamgavle.

Sværdborg Kirke.
Af .
Sværdborg Kirke.

Sværdborg Kirke fra romansk tid er opført af rå marksten og står med synlige mursten med røde tegltage.

Sværdborg Kirke.
Af .

Kirken har et romansk kor og skib opført i rå marksten med hjørnekvadre og detaljer i kridtkvadre. Den er dog stærkt præget af en istandsættelse fra 1864-1869. Skibet er i romansk tid forlænget mod vest, og koret er måske endnu i senromansk tid blevet forlænget mod øst. Tårnet er fra omkring år 1400, mens sakristiet og de to sammenbyggede kapeller på kirkens nordside er senmiddelalderlige.

Kirken står i dag i blank mur med synlige mursten med røde tegltage.

Fra den tidligste romanske kirke er der ikke bevaret mange detaljer, men der ses rester af et højt vindue i korets nordlige langmur og en dør mod syd i skibet.

På et meget tidligt tidspunkt har man nedbrudt den gamle vestgavl og tilbygget den romanske forlængelse. Dens mure svarer i øvrigt til den oprindelige stenkirkes. Der kan kun spores rester af et enkelt vindue i den nordlige mur, og døre har der næppe været i tilbygningen.

De gotiske tilbygninger er alle i munkesten, hvor man angiveligt allerede i senromansk tid forlængede koret mod øst. Ved denne lejlighed fik koret sit mønstermurværk, sin hovedgesims med rundbuet frise og de gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og blændingsfelter, dvs. dekorative murnicher. Koret har et rundbuet vindue mod øst og en præstedør mod syd.

Tårnet er mod sædvane halvvejs bygget ind i forlængelsens vestende. Det har på alle sider spidsbuede tvilling-glamhuller til klokkernes lyd; de sidder i spidsbuede felter med en cirkelglug øverst. Taggavlene, som vender mod øst og vest, har kamtakker med dybe, spidsbuede højblændinger, der er tvillingdelte.

I denne periode har skibet på sin østlige gavl fået en lav kam, hvis toptinde er prydet med tre små blændinger over et cirkelfelt, og den sydlige langmur har fået gesims som korets, mens den nordlige har fået en trappefrise.

Sakristiet på korets nordside tjener nu som ligkapel. Det har mod nord et spidsbuet vindue og resterne af et lignende mod øst, hvor der også er en senere tilkommen dør. Gavlen har som korets gavl kamtakker og blændinger.

Skibets tvillingkapeller mod nord er utvivlsomt kirkens yngste tilbygninger. Det vestlige tvillingkapel har tidligere tjent som våbenhus og har en bred norddør. Af oprindelige vinduer ses kun et tilmuret vestvindue med svagt spidsende fladbue. Sidemurene har trappefrise som skibets nordmur, taggavlene har udsmykning efter samme system som korets.

Sværdborg Kirke står efter en istandsættelse i 1864-1869 ved arkitekt Vilhelm Dahlerup med rensede mure, pudsede og hvidkalkede blændinger og tegltage, ligesom kirkens vinduesgrupper med tre spidsbuede vinduer og tårnets indgangsportal stammer fra denne tid.

Kirkens indre

I det indre er kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Omkring år 1400 fik koret og skibet hvælv, og korbuen blev ændret. Vesttårnet har et tøndehvælv, der formentlig er fra renæssancen. Sakristiet og de to sammenbyggede kapeller på kirkens nordside fik hvælv i forbindelse med deres opførelse. Tårnrummet blev under Dahlerup indrettet til våbenhus, hvor rummet blev overdækket af et tøndehvælv.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Sværdborg Kirke

Kalkmalerier i Sværdborg Kirkes kor, som viser dommedag med Maria og apostlene i forbøn.

Kalkmalerier i Sværdborg Kirke
Af .
Kalkmalerier i Sværdborg Kirke

Kalkmalerier af barnedåb i Sværdborg Kirke.

Kalkmalerier i Sværdborg Kirke
Af .
Kalkmalerier i Sværdborg Kirke

Kalkmalerier i Sværdborg Kirke af et egetræ og ornamentale borter med rankeslyng, blade og bær.

Kalkmalerier i Sværdborg Kirke
Af .

I Sværdborg Kirke er der en righoldig udsmykning fra 1400-1420 udført af Martin Malers værksted. Den har forenklede scener fra Jesu barndomshistorie og Kristi lidelseshistorie.

I forbindelse med fremstillingen af dommedag er der en gengivelse af de 15 tegn inden jordens undergang, hvilket er et yderst sjældent motiv. I Danmark er det kun kendt i Sværdborg Kirke. Desuden ses sindrige ornamentale borter på hvælvene med træer og buske, rankeslyng, blade og bær.

Inventar

Af middelalderligt inventar er bevaret et korbuekrucifiks fra 1300-tallet. Det hænger på den traditionelle plads over korbuen.

I sakristiet, det nuværende ligkapel, er der også et mindre krucifiks fra omkring år 1500. Det er af gængs sengotisk type. Hovedet er bøjet stærkt til højre, og øjnene er lukkede. Korstræet ender i kvadratiske plader, hvis evangelistsymboler, ligesom glorieskiven, er tilføjet senere. Det står i renset eg.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra tiden omkring år 1600, og den er af lignende arbejde som altertavlen. Foran hvert af stolens fem fag er der senere anbragt store figurer af Kristus og evangelisterne. De står på bruskbarokke ornamentkonsoller, der er karakteriseret af forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Disse senere figurerer er udført af Abel Schrøder.

Altertavlen

Altertavlen er i højrenæssancestil fra år 1601. Den er sikkert af Bertel Snedker i Vordingborg. Den har seks felter, og foran og imellem dem står der store korintiske søjler med prydbælter. I de seks felter er der arkader med indsatte kvindefigurer, der forestiller dyder, men de er kommet til senere. På siderne er der høje hermer, dvs. søjler som øverst er udformet som buster eller halvfigurer, og yderst storvinger med fugle på toppen. De to fugle er en fønix, der kan genopstå af de døde, og en pelikan, der sagdes at fodre sine unger med sit hjerteblod, hvorfor det blev et symbol på Kristi opofrelse for menneskeheden. I det øverste felt er Kristi opstandelse afbildet og i topgavlen en velsignende Gud Fader.

Døbefonten

Døbefonten af sandsten er fra den sene renæssance i tiden omkring år 1625. Den er tilskrevet Hans Brockman (død 1617), og den har om foden placeret fire siddende evangelist-statuetter. Stenens maling blev fjernet i 1869.

Kirkebænkene

Kirkens bænke er i det store og hele fra 1869. På gavlene i skibets to østlige fag sidder der dog pilastre, dvs. halvsøjler, fra midten af 1600-tallet. De har bruskbarokke fladsnitranker.

Gravminder

I sakristiet er der ophængt et epitafium, dvs. et mindesmærke, med et maleri på lærred med to knælende portrætfigurer. Det sidder i en ottekantet bølgelisteramme, der flankeres af to halvsøjler og omgives af bruskbarokke ornamenter.

I tårnrummet er der en gravsten med latinsk indskrift fra 1582. Den er over Sognepræst Peder Nielsen Svane.

Der er desuden i lighuset, på tårnrummets nordvæg og i den nordlige udbygnings østlige væg tre gravsten fra første halvdel af 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig