Faktaboks

Stadil Kirke
Sogn
Stadil Sogn
Provsti
Ringkøbing Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Stadil Kirke

Kirken er et sjældent seværdigt monument. Den består af romansk kor og skib, hvortil knytter sig et senmiddelalderligt tårn ved vestenden samt et våbenhus fra samme periode på skibets nordside. Foto: 2008.

Stadil Kirke
Af .
Stadil Kirke

Ved kirkens nuværende hovedindgang i vest står en reliefudsmykket granitkumme i romansk stil, en såkaldt piscina til rengøring af alterkarrene og til den rituelle håndvask. Typen er en pillepiscina, som ses sjældent. Foto: 2008.

Stadil Kirke
Af .
Stadil Kirke

Stadil Kirke. Foto: 2008.

Stadil Kirke
Af .

Stadil Kirke er en sognekirke i et naturskønt område ved Stadil Fjord cirka 12 km nord for Ringkøbing. Kirken ligger i den søndre udkant af den lille bebyggelse, der er vokset frem i nyere tid. Tidligere lå der kun to gårde i nærheden af kirken, henholdsvis umiddelbart sydvest og nordøst for kirkegården. Gårdene findes endnu.

Kirkegården

Kirkegården hegnes af stendiger, og mod nord og syd er der bevaret murede portaler, der muligvis er anlagt i senmiddelalderen. Hovedindgangen i nord har kombineret køre- og ganglåge, hvor den søndre blot er ganglåge.

Kirkebygningen

Kirken er et sjældent seværdigt monument. Den består af romansk kor og skib, hvortil knytter sig et senmiddelalderligt tårn ved vestenden samt et våbenhus fra samme periode på skibets nordside. Kor og skib er bygget af granitkvadre over en profileret dobbeltsokkel, og der er flere veludførte billedkvadre, dvs. kvadre med udhuggede billeder. En af dem forestiller et mandshoved med hovedbeklædning, og desuden findes en sten med latinsk indskrift. Begge sidder i skibets sydmur.

Tårn og våbenhus, der begge er opført af munkesten og genanvendte granitkvadre, er ganske velbevarede, og de er typiske for periodens vestjyske byggeskik: Tårnets gavle har blændingsdekorationer, og våbenhusets spidsbuede dør i gavlfacaden er udsmykket med en stor, rundbuet blænding (dvs. murniche).

Ved kirkens nuværende hovedindgang i vest står en reliefudsmykket granitkumme i romansk stil, en såkaldt piscina til rengøring af alterkarrene og til den rituelle håndvask. Typen er en pillepiscina, som ses sjældent. Den har stået op ad korvæggen, så afløbshullet ved kummens bagkant kunne lede det hellige vand ind i murkernen – det måtte ikke komme uden for kirken. I det indre dækkes kor og skib af flade bjælkelofter og tårnrummet af et krydshvælv. Her er korbuens kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil, udsmykket med hhv. en arkadefrise og ormeslyng.

Kirkens inventar

Bortset fra alteret, som er fra middelalderen, stammer det overdådige inventar fra årtierne før 1650. Altertavle, prædikestol, stolestader og et vestpulpitur (dvs. et ophøjet galleri til kirkegængere, sangere eller orgel) udgør en sjælden og iøjnefaldende samhørighed.

Alteret er dog ikke kirkens eneste klenodie fra den tidlige middelalder. Ganske usædvanligt er en romansk egetræsfløj endnu bevaret i norddøren. Plankerne har foroven en udskåret og rundbuet arkadefrise, der formentlig har været fremhævet af nu forsvundne jernbeslag.

Det gyldne alter

Kirken er dog først og fremmest berømt for det gyldne alter, der er fremstillet i årtierne omkring år 1200. Af det oprindelige alter i to dele er det såkaldte retabel ved alterbordets bagkant nu forsvundet. Men alterbordsforsiden, frontalet, er velbevaret og indgår i kirkens renæssancealtertavle.

Frontalet er fremstillet af egeplanker og lueforgyldte kobberplader, hvis opdrevne relieffer bl.a. viser scener fra Jesu liv. Reliefferne ledsages af en rig ornamentik og bjergkrystaller, der illuderer ædelstene ved hjælp af bagvedliggende og farvede pergamentstykker.

Det gyldne alter i Stadil er et af kun to hjemlige eksemplarer, der endnu befinder sig i den kirke, hvortil det er fremstillet. Det andet er det berømte Sahl-alter, og i alt er syv af disse altre bevaret i større eller mindre grad. De resterende eksemplarer er alle på Nationalmuseet. Men fra arkæologiske udgravninger og skriftlige kilder har man kendskab til langt flere, der over tid er gået tabt.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig