Faktaboks

Snoldelev Kirke
Sogn
Snoldelev Sogn
Provsti
Roskilde Domprovsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Roskilde Kommune

Snoldelev Kirke.

.

Snoldelev Kirke, januar 2005.

.

Snoldelev Kirke, januar 2005.

.

Snoldelev Kirke, januar 2005.

.

Snoldelev Kirke, januar 2005.

.

Snoldelev Kirke er en middelalderkirke fra den romanske og gotiske periode. Den har inventar fra flere perioder af kirkens lange historie, og på korets endevæg er der et vigtigt kalkmaleri fra tiden lige efter Reformationen i 1536.

Kirken ligger på en bakke i den nordøstlige ende af den lille by.

Kirkebygningen

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den består af et romansk skib og et sengotisk østparti med kor, og den har et sengotisk våbenhus mod syd og et tårn mod vest.

I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Snoldelev er kirken opført i kridt- og frådsten. Skibet er nu den eneste tilbageværende del af den romanske kirke.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er bevaret i tilmuret stand.

På sydsiden prydes langmuren af romanske dekorationer med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, med rundbuer for oven. I hvert af langmurens blændingsfelter har der oprindeligt været et lille, romansk vindue, hvilket vil sige, at der i hver langmur har været tre romanske vinduer.

De gotiske tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Omkring midten af 1400-tallet opførte man våbenhuset med dets fladbuede dør i det spidsbuede murfelt, blændinger og kamtakker. Herefter kom tårnet til, og det er bygget i kridtkvadre nederst og munkesten øverst. Her har det mod alle verdenshjørner et par af glamhuller til klokkernes lyd, og taggavle med højblændinger og kamtakker.

I tiden hen imod 1525 rev man den romanske kirkes kor ned og opførte den nuværende forlængelse i to fag. Den har på langmurene bloktandgesimser, og dens gavl er prydet af kamtakker og et sirligt udformet blændingssystem.

Kirkens nuværende vinduer er fra tiden efter midten af 1800-tallet.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kalkmalerier i Snoldelev Kirke

I Snoldelev Kirke er der kalkmalerier fra renæssancen. De kan ses på koret gavl, og de forestiller bl.a. Adam og Eva, korsfæstelsen samt nederst den opstandne Kristus, der jager sit spyd i en drage, som symboliserer synden og døden. Det efterreformatoriske motiv betegnes som samlet hele ’Lov og Evangelium’ eller ’Synd og Nåde’. Det handler i luthersk tradition om den aldrig afsluttede opgave at sondre rigtigt. Dette motiv er kun registreret få steder og vidner derfor om den religiøse opfattelse i tiden lige efter Reformationen i 1536.

Inventar og gravminder i Snoldelev Kirke

I Snoldelev Kirke er bænkene fra omkring 1625 med trekantgavle med dobblete pilastre, dvs. halvsøjler. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt renæssancen og empire-tiden står frem.

Middelalderens inventar

I koret står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning. Det er dog kun den nederste del af kummen, som er fra romansk tid.

Renæssances inventar

Prædikestolen fra 1594 er udført i renæssancestil, og den er skåret af Oluf Krog i Roskilde. Den har i fagene arkader med relieffer fra 1926, da de oprindelige var gået tabt. De er lavet efter motiver i Vindinge af samme snedker. Scenerne afbilder ordets forkyndelse, Kristi dåb og nadverens indstiftelse. Det fjerde felt indeholder en kartouche med skrift. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller mandlige og kvindelige skikkelser.

Alterbordets panel er måske fra 1613. Det er udført af Anders Nielsen Hatt. Forsiden har tre arkadefelter med skriftsteder, og herimellem er der hermer, skiftevis en mandlig og en kvindelig, alle med nøgen overkrop.

Empirens inventar

Altertavlen i empirestil er fra begyndelsen af 1800-tallet. Den er formet som en portal med to par søjler med høje, dekorative bælter om bunden. I midten indsatte man i 1860 et maleri på lærred af F. L. Storch, hvis motiv er Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus fra Vor Frue Kirke i København.

Gravminder

I kirken er der to gravsten fra 1300-tallet, hvoraf den ene ligger som dørtrin foran våbenhuset, mens den anden fra 1311 er i våbenhuset.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig