Skibet Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Skibet Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Kirkers vinduer i romansk tid var kendetegnet ved at være små og højtsiddende. Sådanne vinduer er der bevaret flere af. På skibets nordside er to f.eks. bevaret, ligesom ét i korets østmur. På skibets sydvæg kan man desuden se to i tilmuret stand.

Også kirkens romanske døre er delvist bevaret. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig både indvendigt og udvendigt. Den tilsvarende syddør overfor er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet. Også korbuen fremstår i oprindelig tilstand, hvilket er lidt usædvanligt, da mange korbuer ellers blev udvidet senere i middelalderen.

I senmiddelalderen gennemgik kirken en række forandringer. Tagværket blev udskiftet i begyndelsen af 1400-tallet, og nord for koret blev der bygget et sakristi.

Sakristiet fungerer i dag som ligkapel. Det er en relativt lille bygning med tag der følger kortagets hældning. Indvendigt har det et hvælvet loft.

Våbenhuset er også fra senmiddelalderen. Det er bygget af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne.

Efter Reformationen blev der løbende tilbygget nye dele til kirken. Engang efter Reformationen blev skibet bl.a. forlænget mod vest med ca. 7,5 meter. På vestgavlen opsatte man en dekorativ billedsten fra romansk tid, der oprindeligt sad over døren mellem våbenhuset og skibet, den gamle indgangsdør. Billedstenen forestiller et rovdyr med et bytte, nok en løve med en kanin.

I kirken findes der også to krypter. Én under koret er fra 1620, mens alderen på en anden under sakristiet er ukendt. Den er dog først nævnt i 1755.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og et fladt bjælkeloft i skibet, som står i kontrast til korets hvælvede loft fra omkring 1520. Både koret og skibet har fragmentarisk bevarede kalkmalerier.

Kirkens vægge er rigt dekorerede med kalkmalerier fra flere forskellige perioder. Særligt bemærkelsesværdig er en frise fra omkring 1200-1225 på korets østvæg, som blev overkalket senest da koret fik hvælv i 1500-tallet, og blev genopdagede i 1949. Maleriet består af to figurfriser. Til venstre for vinduet øverst ses Lazarus’ opvækkelse, og til højre Forklarelsen på bjerget.

Den nederste frise er også interessant, da den viser en række ryttere til hest. Der er tale om kong Arthurs riddere på jagt efter Den Hellige Gral.

I korets vinduer er der også dekorative kalkmalerier fra 1200-tallet, mens korloftets kalkmalerier er fra omkring 1520. Et perspektivisk mønster over sakristiets dør er fra omkring 1575.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med udhuggede mandshoveder på fodens hjørner, mens kummen er udsmykket med dobbelte løver, hvis halse mødes i ét mandshoved – en dekorationstype der er typisk for døbefonte på egnen.

Kirkens prædikestol er fra omkring 1625 og i renæssancestil. Den er opbygget af fem fag der er inddelt i hver tre felter, som i dag er uden yderligere dekoration. Fagene opdeles af udskårne søjler.

Det murede alterbord som prydes af et lille kors, er begge fra 1952.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravsten fra omkring 1557 ved korbuen, samt i våbenhuset en mindetavle over faldne i 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864).