Skanderup Kirke (Kolding Kommune)

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet flere gange, mod vest og nord i 1918, og med arealer uden for den gamle kirkegård taget i brug i 1979 og 1987. Rundt om kirkegården er der mure af kløvede kampesten i cement, som stammer fra udvidelsen i 1918. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med ganglåge mod vest, og i det sydvestre hjørne findes også en køreport. Mod nord og øst er der åbninger i muren. På kirkegården findes der et ligkapel fra 1922 og en kontor- og mandskabsbygning fra 1987.

Den store kirke består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granitkvadre omkring år 1200. Allerede meget tidligt, endnu i romansk tid, blev skibet forlænget mod vest, mens det store tårn er fra senmiddelalderen, og apsissen er fra 1934. Indtil 1862 fandtes der også et våbenhus syd for skibet.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret enkelte detaljer fra opførelsen og forlængelsen i romansk tid. Oprindeligt havde kirken kun ganske små vinduer, og af disse er der bevaret to i skibets nordmur og et i korets. De øvrige større vinduer er nyere. Kirken havde som alle andre middelalderkirker oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Begge disse blev flyttet et par meter vestpå ved skibets forlængelse, og mens norddøren står fint bevaret på denne placering blev syddørens portal flyttet til tårnets vestside i 1862, hvor den stadig står i dag.

Over norddøren findes et bevaret tympanon, en halvrund sten som er fint dekoreret med en udhugget scene, der forestiller Kristus, Peter og Paulus. Den endnu mere fornemme sydportal, som altså nu står mod vest, er opbygget af fire søjler, og er nok inspireret af en søjleportal i Ribe Domkirke. Både norddørens tympanon og syddørens søjleportal har næsten identiske sidestykker i Andst Kirke og Vamdrup Kirke.

Kirkens senmiddelalderlige tårn er sammen med tårnet i Lejrskov Kirke et af de største på egnen. Tårnet er bygget af røde munkesten på en sokkel af granit. Tårnrummet var oprindeligt meget højt og forbundet med skibet via en spids bue, men denne er siden muret til og forsynet med en dør, ligesom der er indskudt en ekstra etage i tårnrummet. Den bemærkelsesværdige indgangsportal på vestsiden blev som nævnt indrettet i en tidstypisk restaurering i 1862, mens det hvide malteserkors over døren stammer fra en forhøjelse af gavltrekanten i 1871. Tårnets øverste del stammer også fra 1871. Her blev klokkeetagen helt muret om, ligesom det nuværende spir blev sat op, hvor der før havde været saddeltag. Apsissen fra 1934 fungerer som sakristi. Tagværkerne er af egetræ, og er formodentlig fra senmiddelalderen.

Indvendigt præges det store kirkerum ud over inventaret af den stemningsfulde belysning på de hvidkalkede vægge og de flade lofter, som i skibet er med dekorerede bjælker, i koret et hvidt gipsloft fra 1934.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men i 1873 blev der fundet rester af romanske kalkmalerier på muren mellem koret og skibet, ligesom undersiden af korbuen var udsmykket mellem ca. 1873 og 1934.

Inventaret i Skanderup Kirke er fra flere forskellige perioder, mens særligt 1500-tallet er velrepræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med figurer på fodens fire hjørner, som forestiller to vædderhoveder og to mænd.

Altertavlen er en sengotisk fløjaltertavle fra omkring år 1500, hvilket vil sige at den er opbygget som et slags skab med to låger. Det store, centrale relief er en figurrig Golgata-scene, dvs. en scene fra Jesu korsfæstning, mens de to låger (fløjene) indeholder figurer af de tolv apostle.

Cirka samtidigt med altertavlen er også et 75 cm højt korbuekrucifiks, hvis lighed med Kristusfiguren i altertavlen er så stor, at den meget vel kan være lavet af samme værksted.

Alterbordet er et tresidet panel fra 1577, som er udsmykket med arkader.

Kirkens prædikestol er fra 1589 og består af ni fag, hvoraf fem springer frem som en karnap. På fagene er der arkadeformede felter, hvori der er malerier fra 1695, som forestiller de fire evangelister, Gudslammet, Paulus, Moses og Aron.

Bag ved alteret findes de sammenstykkede rester af en gammel præste- og skriftestol fra 1577, som i dag dog er helt præget af genopsætningen på den nuværende placering i 1934. Indbygget i stolen er desuden et maleri af kong David fra omkring 1695.

Orgelpulpituret, dvs. balkonen, er fra år 1900, og blev udvidet og forsynet med sine malerier i 1936, som forestiller tolv profeter.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes fire monumenter på kirkegården fra mellem 1802 og 1927, samt hele syv støbejernskors fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Skanderup Sogns hjemmeside