Faktaboks

Selsø Kirke
Sogn
Selsø Sogn
Provsti
Frederikssund Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Frederikssund Kommune

Selsø Kirke med sin atypiske trekvartcylindriske apsis, der er det eneste, der blev fuldført af en påbegyndt rundkirke på stedet. Nær kirken ligger herregården Selsø, som i middelalderen tilhørte Roskilde bispestol. Det er foreslået, at rundkirken var planlagt som et biskoppeligt gårdkapel.

.

Selsø Kirke er en sognekirke, der ligger ensomt med Selsø mod vest og Selsøgård omtrent 400 meter mod øst.

Kirkegård

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af mure af tegl og marksten. Kirkegårdens hovedindgang er mod øst, hvor der er en port med mindre låger, mens der mod sydvest er en mindre låge i en muret portal, som fører ind mellem den gamle del af kirkegården og den yngre udvidelse. Nordøst på kirkegården ligger en toiletbygning fra 1895, og mod sydvest et ligkapel fra 1904. Tidligere fandtes der også et materielhus, som også har fungeret som kalkhus i 1800-tallet, ligesom der tidligere har eksisteret en stald.

Kirkebygning

Selsø Kirke

Selsø Kirkes våbenhus ligger mod syd og er den første af de to senmiddelalderlige tilbygninger. Taggavlen har trappeformede kamtakker, og gavlen er udsmykket med fire spidsbuede blændinger, en slags dekorative murnicher.

Selsø Kirke
Af .

Kirken består af et romansk kor og et yngre romansk skib af granitkvadre, en særpræget rund alterbygning af frådsten, også fra romansk tid, samt et senmiddelalderligt våbenhus og tårn. Tidligere fandtes mod øst et sakristi.

Kirkens ældste dele er den runde alterbygning og koret, ligesom det nuværende skibs østmur ind mod koret udgør resterne af et ældre rundskib (dvs. skibet i en rundkirke), som ud fra sporene at dømme blev opgivet og erstattet af det nuværende skib i 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. I koret og alterbygningen er der bevaret fem oprindelige vinduer, mens det lidt yngre skib har fem af seks oprindelige vinduer bevaret i nogen grad. Den oprindelige norddør står i dag som en tilmuret niche udvendigt, mens syddøren stadig er i brug, om end i helt omdannet form.

Foran skibets syddør ligger våbenhuset, der blev opført som den første af de to senmiddelalderlige tilbygninger. Det er bygget af munkesten, på langsiderne over et par lag kampesten. Taggavlen har trappeformede kamtakker, og er udsmykket med fire spidsbuede blændinger, som er en slags dekorative murnicher.

Tårnet mod vest består af tre stokværk, altså etager, og er rejst i to omgange. Den nederste etage af kampesten og munkesten er fra senmiddelalderen, mens de to øvre stokværk af teglsten er senere, måske fra efter Reformationen. Murværket blev dog kraftigt fornyet i 1800-tallet, hvorfor det er svært at datere tårnet mere præcist. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en spids bue, og øverst er der saddeltag med kamtakkede gavle med blændingsdekorationer i øst og vest. Disse stammer fra 1800-tallet.

Øst for alterhuset stod der tidligere et sakristi, som tidligst er kendt i 1792. Det blev revet ned i 1895, og var forbundet med alterhuset gennem en nu tilmuret dør øst for alteret.

Kirkens tagværker er alle af nyere dato og lavet af fyr.

Indvendigt præges kirken i dag af sine hvidtede vægge og hvælvede lofter. Skibet og koret havde oprindeligt træloft, mens alterbygningens hvælv er oprindeligt.

Kalkmalerier

Selsø Kirke, september 2006.

.

I skibet findes en række kalkmalerier malet mellem år 1300 og 1775. De betegnes som meget bevaringsværdige på grund af deres usædvanlige motiver, herunder særligt motivet på nordvæggen fra starten af 1300-tallet, som forestiller straffen for nydelsessyge, én af de tre dødssynder.

På muren mellem koret og skibet ses en fremstilling af Kristi korsfæstelse og død fra 1500-tallet, mens der sammesteds findes yngre dekorative detaljer fra 1700-tallet.

Inventar og gravminder

Selsø Kirke

Selsø Kirke ligger ved Selsø mod vest. Foto: 2006.

Selsø Kirke
Af .

Selsø Kirke har bevaret meget og værdifuldt inventar helt fra romansk tid over gotikken til altertavle og korgitter fra 1600-tallet samt nyere stolestader fra 1900-tallet.

Noget af kirkens ældste inventar er det unggotiske korbuekrucifiks fra omkring 1275 som i dag hænger i skibet mod sydvest. Det lå i en årrække i flere stykker på loftet, og blev samlet på et nyt kors i 1931.

Mellem koret og skibet findes et rigt dekoreret korgitter fra omkring år 1600. De fritstående figurer ovenpå er fra 1690 og forestiller Kristus og evangelisterne.

Altertavlen er fra 1605 og er centralt udsmykket med et maleri fra 1834 som forestiller Kristus i Emaus. I felterne udenom er der forgyldte indskrifter, og øverst ses den korsfæstede Kristus omgivet af Jomfru Maria og Johannes.

Kirkens ottekantede døbefont er fra omkring 1625 og er lavet af sandsten. Kummen er udsmykket med englehoveder.

Prædikestolen er fra 1637. Selve prædikestolen består af fire fag, som er udsmykket med arkader, hvori de fire evangelister ses. Imellem evangelisterne og ned langs opgangspanelet ses der i alt 11 apostelfigurer, og på stolens ryg, dvs. stykket op mod væggen, ses Christian 4.s kronede monogram. Til stolen og opgangen hører en udsmykket dør, som bl.a. er udsmykket med et våbenskjold, der dengang tilhørte Københavns Universitet.

Alterbordet udgøres af en trækasse af fyr fra 1868.

I kirken findes der en række gravminder, herunder en todelt krypt under alterbygningen og koret, og bag alteret desuden en gravsten fra 1731.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig