Faktaboks

Seem Kirke
Sogn
Seem Sogn
Provsti
Ribe Domprovsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Esbjerg Kommune
Seem Kirke

Seem Kirke består af et romansk kor med en apsis og et skib, som er opført i begyndelsen af 1200-tallet. Kirken er skalmuret i teglsten fra 1900-1901. Tårnet er en tilbygning fra omkring år 1500. Foto: 2008.

Seem Kirke
Af .
Seem Kirke

Seem Kirke ligger mellem Ribe og Gram. Kirken er opført på en lille bakkeknold i det ellers flade landskab. Foto: 2008.

Seem Kirke
Af .

Seem Kirke er en sognekirke, der ligger isoleret nord for landevejen mellem Ribe og Gram. Landsbyen af samme navn ligger mod syd og sydvest. Kirken er opført på en lille bakkeknold i det ellers flade landskab.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod vest, men har ellers bevaret sine oprindelige afgrænsninger. Rundt om kirkegården er der stensatte diger mod syd og øst, mens nord- og vestsiden omgives af levende hegn og træer. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåger mod syd, ligesom der findes en køreport i vestsiden. Mod nordøst findes en fodgængerlåge. I kirkegårdens sydvesthjørne ligger der et ligkapel fra 1980’erne.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor med en apsis og et skib, som er opført i begyndelsen af 1200-tallet. Disse bygningsdele blev oprindeligt bygget af tufsten nederst og tegl i øvrigt, men disse ældste mure er i dag skjult bag skalmuring af teglsten fra 1900-1901. Tårnet i vest er en tilbygning fra omkring år 1500, mens et samtidigt våbenhus mod syd blev revet ned i forbindelse med restaureringen i 1900-1901.

I kirkens ældste dele, altså koret, apsissen og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer, herunder svage rester af en egnstypisk blændingsdekoration på apsissen. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Disse døre står i dag velbevarede men tilmurede, den nordre siden 1726, og den søndre siden år 1900. Af kirkens oprindelige vinduer er kun korets nordvindue og apsissens nordøstvindue bevaret i nogenlunde oprindelig stand, mens kirkens andre vinduer enten er udvidet, fornyet eller nyindsatte i århundrederne siden kirkens opførelse. Indvendigt er der bevaret en sidealterniche nord for korbuen, mens den tilsvarende, der har eksisteret mod syd, er blevet omdannet til opgang for prædikestolen.

Tårnet på kirkens vestende er bygget af teglsten, idet dog kun nord- og østsiden fremstår i nogenlunde oprindelig stand, mens de andre sider er præget af reparationer og i syd skalmuring, dvs. et yngre lag mur, som er muret udenpå den oprindelige. På vestsiden af tårnet er det udsmykket med Christian 7.s monogram. Tårnrummet har siden restaureringen i 1900-1901 fungeret som våbenhus, og kirkens eneste nuværende indgang har derfor siden da været indsat i tårnets vestmur. Oprindeligt var tårnrummet dækket af et hvælvet loft, men dette blev erstattet af et fladt bjælkeloft ved ombygningen til våbenhus. Øverst har tårnet et egnstypisk spir med en trekantgavl i hvert verdenshjørne, som hver er udsmykket med tre høje blændinger, dvs. dekorative murnicher, og flere sæt dobbelte savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkens tagværker er af egetræ, og er i hvert fald over koret, apsissen og skibet sandsynligvis fra middelalderen, mens tårnets tagværk er præget af store reparationer bl.a. i 1600-tallet og 1700-tallet.

Indvendigt præges kirken af sine hvidkalkede vægge og det rigt bemalede flade loft, hvis farver er afstemt med kirkens inventar og dermed skaber en harmonisk enhed.

Kalkmalerier, glasmalerier og loftsmalerier

Kirkens eneste kalkmaleri er i dag et perspektivisk terningmønster under loftet på skibets østvæg. Det stammer fra perioden 1520-1550.

To glasmalerier pryder apsissens sidevinduer. De udgøres af cirkelmedaljoner, udfyldt med og omgivet af geometriske mønstre i grønt, gult, rødt og blåt glas. De blev indsat efter restaureringen i 1900-1901.

Det malede loft i skibet stammer fra 1743. Det er opdelt i otte sektioner, der hver er sammensat af fire kvadratiske fyldninger. Den nuværende bemaling stammer formentlig fra 1800-tallet, og består af marmorering og blå felter, hvori der er bevingede englehoveder.

Inventar og gravminder

Seem Kirke

Kirkerummet i Seem Kirke. Her ses en imitation på triumfvæggen lige under loftet. Til højre ses prædikestolen fra 1625. Den er opbygget af fem fag, som er udsmykket med relieffer, der forestiller scener fra Jesu barndom og lidelseshistorie. Foto: 2014.

Seem Kirke
Af .
Seem Kirke

Tegning fra Seem Kirke.

Seem Kirke
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Kirkens inventar stammer fra mange forskellige perioder, helt fra kirkens opførelsestid og op til 1700-tallet.

Det murede alterbord er fra kirkens opførelsestid. I bordet findes en såkaldt helgengrav, et lille hul hvori der blev opbevaret relikvier. Helgengraven i Seem adskiller sig fra andre ved at have denne relikviesamling usædvanligt velbevaret, med adskillige pergamentstrimler, benstumper, og endda hovedhår, som efter sigende stammer fra forskellige helgener.

Kirkens døbefont er en gotlandsk granitdøbefont, som stammer fra senromansk tid.

Kirkeklokken samt to messeklokker, der nu bruges som bryllupsklokker, er også senromanske.

Af det senmiddelalderlige udstyr er bevaret et korbuekrucifiks og 12 apostel- og evangelistfigurer fra kirkens daværende sengotiske altertavle, som er blevet genbrugt i den nuværende altertavle.

I stolestaderne, dvs. kirkens bænke, indgår der dekorative detaljer, såkaldt foldeværk, fra omkring 1570, men ellers er hovedstykkerne kommet til i Christian 4.s tid.

Prædikestolen er udført omkring 1625, formentlig af Jens Olufsen i Varde. Den er opbygget af fem fag, som er udsmykket med relieffer der forestiller scener fra Jesu barndom og lidelseshistorie.

Den nuværende altertavle er fra omkring 1645 og centralt er udsmykket med et maleri af den sidste nadver, ligesom den som nævnt er udsmykket med genbrugte figurer fra en ældre altertavle.

Endelig repræsenteres 1700-tallet af en degnestol, en ligbåre fra 1701, et korskab fra 1721, af alterbordets panel, der er udført i 1747, og af balkonen i vestenden af skibet, som er udsmykket med paneler fra 1733.

Af historisk interessante gravminder i kirken kan nævnes fire epitafier, dvs. mindetavler, fra 1698, 1707, 1744-1745 og 1864, samt fire gravsten fra 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig