I 1537 blev sognet nedlagt, og indtil 1585 blev kirkebygningen brugt som kanon- og klokkestøberi. Efter bygningens overdragelse til den tyske menighed i 1585 blev den istandsat af renæssancens store arkitekt, Hans van Steenwinckel den Ældre, hvorefter den fik sit nuværende navn, Sankt Peder i den latiniserede form.
Da menigheden blev større, opførte man i 1631 det nordlige tværskib og i 1634 det sydlige. Tværskibet mod nord blev igen udvidet i 1691, hvor man også indrettede en stor gravkrypt under fløjen.
Vest for kirken blev der i 1648 bygget et gravkapel, som blev udvidet i 1658-1659. I 1681-1683 byggede man under ledelse af Hans van Steenwinckel den Yngre desuden et trelænget gravkapel med fløje mod, ligeledes i renæssancestil.
Da røgen havde lagt sig efter Københavns Brand i 1728, var også Sankt Petri Kirke bukket under. Den blev dog hurtigt genopbygget under barokkens store arkitekt, J. C. Krieger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.