Sankt Peders Kirke (Næstved)

Den senromanske kirke fra omkring år 1250 er kun bevaret i dele af den nuværende kirkes piller i skibet, den vestlige gavlmur og i dele af den sydlige korsarm. Derudover fremstår bygningen som en treskibet, gotisk kirke. Den har i hvert fag samt i den vestlige gavl på hver side af tårnet et dobbelt eller tredobbelt, spidsbuet vindue sat i et spidsbuet murfelt. For hvert fag er der desuden en støttepille. Under vinduerne løber i koret en firkløverformet frise, og under taget er der en dekorativ gesims. På skibets vestlige gavl er der gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede blændinger, dvs. murnicher.

I tårnets bund er mod vest kirkens indgangsportal sat i et dybt, spidsbuet felt. Ovenover er der et spidsbuet vindue og herover et blændet vindue. Denne komposition går igen på de to sider, om end vinduerne her sidder lavere og det øvre vindue stadig er i brug mod nord. Under taget er der til alle sider to glamhuller til klokkernes lyd, og der er flere steder bændingsfelter på murene. Sidernes mure krones af trappefriser, og taggavlene har blændinger og kamtakker. Tårnet hjørner er prydet med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener.

I 1883-1885 gennemførte man en hovedistandsættelse efter forslag af arkitekt J.D. Herholdt og under ledelse af arkitekt Vilhelm Ahlmann (1852-1928). Her udslettedes næsten alle spor af tidligere istandsættelser, og for en historicistisk restaurering må det siges at have været en skånsom affære.

I det indre står kirken hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de høje hvælvede lofter. I det sydlige sidekor er der et stjernehvælv og et ikke fuldt udformet stjernehvælv fra tilbygningens opførelse. Nordre sidekor har formentlig også haft samtidige hvælv, men det østre er ombygget i gotisk tid. Hovedkorets hvælv er muligvis først fra perioden 1400-1450, og de er et otteribbet polygonhvælv i korafslutningen mod øst, mens de resterende fag i koret har krydshvælv. Hovedskib og sideskibe har hvælv fra deres opførelse. I tårnrummet er der et sengotisk krydshvælv, som i dag er skjult bag et kassetteloft.

Som alterprydelse tjener et senromansk krucifiks, som angiveligt tidligere har hængt over korbuen. Figuren stammer fra den nærliggende Fodby Kirke.

Døbefonten fra 1502 er støbt af jern. Omkring den skålformede kumme løber der en indskrift på latin, hvis danske oversættelse lyder, ”I Aaret Tusind femhundred og to blev denne Font støbt til Brug ved Dåben; da Olaf var Skovklostrets ikke ringe Forstander, og den gode Jacob var Sognepræst, lod Borgmester Svend af fromt Sind denne forfærdige. Gud vær(e) disse fromme Velynderes Løn”.

I kirken er der på begge sider i koret en række af senmiddelalderlig korstole fra omkring år 1500. Der er i hver side syv sæder. Under de vandrette armlæn er skilleplankernes forkanter udformede med ottekantede småsøjler og fremspringende hoveder. Kirkens bænke i skibet er udført af Hans Snedker i 1579-1580. Rigest udstyret er dronningestolen østligst i skibets nordrække.

Prædikestolen er et bruskbarokt værk med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Det er fra 1671 af Lorents Jørgensen fra Holbæk. Den har syv fag med relieffer, som viser en serie med Adams skabelse, Evas skabelse, Gud fader visende Adam og Eva kundskabens træ, syndefaldet, Adam og Eva skjuler sig, uddrivelsen af paradis, Adam og Eva arbejder. På hjørnerne er der statuetter, der forestiller ni apostle. De er Sankt Philip med stav, Sankt Bartholomeus med kniv, Sankt Simon med stav, Sankt Thomas med vinkelmål, Sankt Jakob minor med kølle, Sankt Matthæus med stav, Sankt Judas Thadaeas med hellebard, Sankt Paul med sværd og Sankt Matthias med bog. Også opgangspanelet og opgangsdøren med portal er sirligt udsmykket. Den står i umalet egetræ.

Korgitter fra 1604 er i stil fra højrenæssancen. Arbejdet må være begyndt af Abel Schrøder den ældre (død i 1602). Her vender den enklere udstyrede side indad mod koret og den rigere med skæringer mod sideskibene. Topstykkerne vender dog omvendt.