Sankt Olai Kirke (Hjørring Kommune)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Sankt Olai Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der kun bevaret en enkelt arkitektonisk detalje fra opførelsestiden, nemlig døren mellem skibet og våbenhuset. Som alle andre middelalderkirker havde kirken nemlig oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Den tilsvarende norddør er tilmuret.

I gotikken gennemgik kirken en større transformation, dels ved opførelsen af våbenhuset af munkesten, men også ved at korbuen blev udvidet og fik sin nuværende spidse bue – et træk der er helt karakteristisk for gotisk arkitektur, og som blev muliggjort af brugen af netop munkesten i buens konstruktion. Indvendigt forberedte man også en overhvælving af loftet, som dog tilsyneladende aldrig blev fuldført.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge med store, rundbuede vinduer. Loftet i skibet er et hvidmalet bræddeloft, mens korets loft er gipset.

Kirkens formodentlig ældste inventarstykke er dåbsfadet i døbefonten, som er fra omkring år 1600.

Kirkens prædikestol er fra 1604, hvor den blev lavet af den flittige snedker Niels Ibsen, som også stod bag altertavlen og prædikestolen i Skallerup Kirke. Den er udført i meget egnstypisk renæssancestil, som kendetegnes ved den fremspringende karnap midt på prædikestolen og de dobbelte, udskårne søjler, som opdeler fagene.

Altertavlen er samtidig med prædikestolen og lavet af samme snedker. Den er opbygget som et skab med to låger, hver med sin trekantede gavl. På de to låger er der malerier fra 1700-tallet af korsfæstelsen og opstandelsen, mens maleriet i det centrale skab er fra omkring 1910 og forestiller Kristus og Nikodemus.