Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sankt Laurentii Kirke - Roskilde

Oprindelig forfatter olav sejerøe Seneste forfatter Redaktionen

Tårnet fra St. Laurenti Kirke som en del af Rådhuset

Tårnet fra St. Laurenti Kirke som en del af Rådhuset

Sankt Laurentii Kirke - Roskilde, kirke i Roskilde, hvor kun tårnet fra begyndelsen af 1500-tallet er tilbage.

Den oprindelige romanske kirkes apsis, kor og skib var opført af frådsten på et fundament af kampesten. Kirken havde fladt loft, men allerede omkring 1200 blev den forsynet med hvælv. Kirken omtales første gang 1253. Den var sognekirke frem til Reformationen. I Resens Atlas står, at: ”roskildenserne i 1537 nedrev Sankt Laurentii Kirke lige til de underste grundsten, som om den var fuld af overtro og ugudelighed”.

Det bevarede tårn, som det står i dag ligger ud til Stændertorvet i Roskilde og er sammenbygget med det gamle rådhus. Rester af kirken ligger under torvet.

Kirkeruinen under Stændertorvet

Kirkeruinen under Stændertorvet

Grunden og kirkegården blev omdannet til torv. Det er muligt at besøge resterne af den gamle kirke under Stændertorvet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
olav sejerøe: Sankt Laurentii Kirke - Roskilde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=280321