Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sankt Bodil Kirke

Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen

Sankt Bodil Kirke. Foto: 2008.

Sankt Bodil Kirke. Foto: 2008.

Sankt Bodil Kirke, kirke beliggendei Bodilsker på Bornholm, Københavns Stift, bygget anden halvdel af 1100-tallet.

Skib, kor og apsis er oprindelige, mens tårnet i vest - bredere end skibet og med gavle mod syd og nord - antages at være omtrent lige så gammelt.

Våbenhuset i syd er senmiddelalderligt, og mod nord er i 1911 tilføjet en større udbygning. Ved byggeriet er anvendt kløvet kamp, silurkalksten og nexøsandsten. Begge de oprindelige portaler er bevarede, og især den søndre er et fornemt stenhuggerarbejde. I tårnets sydmur findes indmuret to runesten.

Syd for kirken, i kirkegårdsdiget, står et anseligt muret klokketårn.

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Gøssing: Sankt Bodil Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=229352