Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Derudover er genanvendte kvadre fra den romanske kirke brugt enkelte steder.
Senmiddelalderens byggekampagner strakte sig fra midten af 1400-tallet og frem til 1500-tallet. Koret har formentligt været det første, man er gået i gang med. Det forlængedes og blev bygget delvist med genanvendte granitkvadre, som i facaden er brugt til at danne såkaldte prydskifter, som i dag ses som synlige bælter af kvadre i kontrast til det ellers hvidkalkede murværk. Korbygningens gavl med trappeformede kamtakker er prydet med en relativt enkel blændingsudsmykning i form af murede nicher – et typisk træk ved gotisk arkitektur.
Kirkens våbenhus er opført ud for den gamle norddør. I våbenhusets fladloftede indre er østvæggen udsmykket med fire rundbuede vægnicher. Formentligt har en nu fjernet muret bænk strakt sig foran nicherne. Våbenhusets trappeformede gavl med kamtakker er i lighed med koret udsmykket med blændinger.
Både syd- og nordkapellet forbindes til skibet via rundbuede arkader. Det søndre er formentligt opført lidt tidligere end det nordre. Begge bygninger har også de karakteristiske bælter af munkesten i facaden og de kamtakkede gavle og er overhvælvede. Nordkapellet rummer sengotiske kalkmalerier.
Tårnet er opført ved skibets vestgavl. Pyramidetaget er nyere og stammer fra 1753, men har sandsynligvis erstattet typiske middelalderlige kamtakkede spidsgavle mod øst og vest. Tårnrummets ottedelte hvælv er ganske særligt og meget rigt ornamenteret med stjerneformet muret dekoration i midten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.