Rorup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Rorup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kløvede kampesten og enkelte kridtkvadre. Kirken er født med flade trælofter, og får først hvælv senere. Kirken har været ganske lille, men ellers har grundplanen været den traditionelle, romanske med kor mod øst og skib.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Omkring år 1400 er skibet blevet forlænget mod vest og overdækket med tre fag af krydshvælv. Tårnet, som er fra starten af 1500-tallet er blevet bygget på vestenden af denne forlængelse, og tårnets rum nederst står i forbindelse med kirkeskibet via en spidsbuet arkade og dækkes af et krydshvælv. Tårnet har øverst glamhuller mod alle verdenshjørner, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Gavlene har trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Udvidelsen af koret og byggeriet af sakristiet mod nord bliver opført omkring år 1500, og er, udover munkestenene, bygget af enkelte genanvendte kampe- og kridtsten fra det oprindelige kor. Korbygningens gavl har i lighed med kirkens andre gotiske tilbygninger kamtakket gavl og højblændinger.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra 1400-tallet, mens korets er fra omkring år 1500. Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke, er holdt i en grålig farve med brune detaljer, mens renæssanceinventaret, bl.a. altertavlen og prædikestolen står med mere brogede bemalinger med mange forgyldte detaljer.

På skibets sydvæg ved prædikestolen ses resterne efter et kalkmalet indvielseskors i form af et hjulkors, som maledes på væggen de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde afsat korsets tegn.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af gotlandsk kalksten, og er af en enkel og udekoreret type. Kummen har lige sider, og det keglestubformede skaft munder ud i den runde fod nederst.

Det sengotiske korbuekrucifiks fra omkring 1525 har, som navnet antyder, oprindeligt hængt i korbuen mellem kor og skib, men er i dag ophængt på skibets sydvæg. Krucifikset forestiller den korsfæstede Kristus på korset. Korstræets arme har reliefskårne evangelisttegn.

Alterbordspanelet i renæssancestil er fra slutningen af 1500-tallet, og har tre rundbuede portalfelter på forsiden med malerier. Altertavlen har ligeledes rundbuede portalfelter med forgyldte bibelindskrifter, og er bemalet i mørke nuancer med røde detaljer og rig brug af forgyldning. Kirkens prædikestol er fra 1659 og dens fire fag adskilt af snoede søjler har statuetter af evangelisterne med deres respektive tegn.