Roholte Kirke

På hjørnerne af koret og mellem alle skibets fag er der gotiske støttepiller. I skibet har der formentlig været en oprindelig dør mod syd og en mod nord. Af den nordlige dør er der intet spor, mens den sydlige er muret om men stadig i brug.

Fra istandsættelsen af kirken i 1884 forhøjede man murene, så gesimserne under taget med savskifter er fra denne tid. Savskifte er rækker, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Samtidig blev korets taggavl og alle vinduerne muret om.

Tårnet er angiveligt fra tiden omkring år 1500, og det har på vestsiden svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Under taget er der glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og et rigt system af blændinger, dvs. ornamentale murnicher.

Det sengotiske sakristi fra omkring år 1500 bliver nu brugt som ligkapel. Det er opført helt i munkesten, og det har i gavlen to spidsbuede vinduer. Taggavlen har kamtakker og højblændinger med pudset bund.

I forbindelse med kirkens istandsættelsen i 1883-1884 under arkitekt Vilhelm Dahlerup blev våbenhuset helt fornyet. Det har i gavlen en spidsbuet dør, og taggavlen har kamtakker og forskellige blændinger med pudset bund.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. Det tresidede kors uregelmæssige, tredelte hvælv er fra byggetidspunktet, og det samme er formentlig tilfældet med skibets fire stjernehvælv. Både tårnet og sakristiet har krydshvælv fra deres respektive opførelse.

Den gotiske døbefont i kalksten er fra midten af 1400-tallet. Den har femten sider med lave relieffer. De afbilder bl.a. to knælende engle, som holder et kristushoved med en korsglorie og evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn, som for Markus er løven, Lukas oksen, Johannes ørnen og Matthæus englen.

Et sengotisk korbuekrucifiks fra årene 1450-1475 er ophængt på korets nordvæg. Det har oprindeligt, som navnet antyder, hængt over korbuen. Figuren har en såkaldt turbanflettet tornekrone. Korstræet ender i glatte, firpasformede plader.

Altertavlen fra 1592 er i højrenæssancestil. I siderne er der korinthiske søjler, og i midten er der seks felter. Ved tavlens istandsættelse i 1884-1886 blev træværket renset, og man indsatte nye relieffer, som forestiller bebudelsen, Kristi fødsel, dåb, indtoget i Jerusalem, korsfæstelsen og opstandelsen. Før istandsættelsen var de samme fremstillinger malet i storstykkets felter.

Prædikestol fra 1599 er ligeledes i højrenæssancestil. Den har seks fag, som adskilles af joniske søjler med et dekorativt bælte om søjlens bund. I fagenes arkader er der relieffer af de fire evangelister med deres attributter i naivistisk stil.