Ribe Domkirke, Vor Frue Kirke, er fra 850'erne, hvor Ansgar fik tilladelse til at rejse en kirke i Ribe. Den nuværende romanske kirke er opført ca. 1150-1250, væsentligst af granit og af tuf- og sandsten fra Rhinområdet. Også kirkens arkitektur har tyske træk.
Det treskibede langhus afsluttes i øst med korsarme med en direkte tilbygget apsis; over korsskæringen rejser sig en 21 m høj kuppel. Et vestparti med tårne over både hoved- og sideskibe synes planlagt, men ikke fuldendt; det slanke tårn i syd, Mariatårnet, blev nedbrudt i 1700-t. og genopført omkring 1900, mens det store Borgertårn (eller Stormklokketårn) i nord er bygget i teglsten, efter at det oprindelige styrtede ned i 1283.
I 1400-t., måske som følge af en brand i 1402, blev en række kapeller på hver side af kirken ombygget til et sæt sideskibe, således at kirken kom til at fremtræde som en femskibet bygning. Den blev gennemgribende restaureret 1882-1904 af arkitekten H.C. Amberg og arkitekturhistoriker og præst ved Ribe Domkirke Jacob Helms.
Tympanonfeltet over tværskibets sydportal, Kathoveddøren, er blandt de største eksisterende romanske granitrelieffer (anden halvdel af 1100-t.; et trekantet sandstensrelief herover (fra første halvdel af 1200-t.) viser Det Himmelske Jerusalem. Blandt de bevarede kalkmalerier findes 1200-t.s arkitekturornamentik og to figurfremstillinger fra ca. 1525. De talrige gravminder tæller bl.a. Claus Bergs gravsten over biskop Iver Munk (d. 1539). Apsis er udsmykket 1983-88 af Carl-Henning Pedersen med kalkmalerier, mosaikker og glasmalerier.
Kirkens hjemmeside; se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
Læs mere om Ribe
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.