Sankt Pouls Kirke (Bornholms Regionskommune)

Kirkegården indhegnes af en hvidkalket mur i kløvede kampesten med afdækning af plader af nexøsandsten. Hovedindgangen med kørelåge er fra vest.

I kirkegårdens østlige mur står et ret stort klokketårn, som er tre etager højt. Den nederste del er muret i rå og kløvede kampesten, mens den øverste er i sort opstolpet bindingsværk med hvidmalede tavl med et spåntag. Tårnets høje, underste etage har oprindelig gjort tjeneste som portgennemgang.

Kirken består af et senromansk kor med en apsis og et skib, som er opført i silurkalk. Ud for korets nordside er der angiveligt i slutningen af 1700-tallet bygget et sakristi i bindingsværk, og i 1871 blev skibet forlænget. Våbenhuset foran skibets sydportal er så ombygget, at det må regnes for opført i 1888.

Kirken står i dag hvidkalket med blytage, dog har apsissen spåntag og sakristiet rødt tegltag.

I skibet har der oprindeligt været en portal mod syd og en mod nord. Begge de romanske portaler er bevarede, men de er af forskellig stiltone og kunstnerisk kvalitet. Sydportalen, som endnu bruges, er et håndværksmæssigt godt, men sammenlignet med nordportalen, ret jævnt arbejde af overvejende romansk karakter. Nordportalden er blændet, og den er lavet om i den tidlige gotiske periode.

Den store apsis har tre jævnt fordelte, romanske vinduer, som har meget høje, fladbuer vindueslysninger med korsform. Noget over vinduerne brydes korrundingens facade af et vandret savskifte med vældige tænder. Af korets oprindelige vinduer er det søndre fortrængt af det nuværende store fra 1700-tallet, mens nordvinduet står bevaret som niche. Både korets og skibets langmure er kronet af en frise af små rundbuer. I skibet kan man nu kun påvise et romansk vindue i hver af langmurene. Af disse er det sydlige tilmuret, mens det nordlige stadig er i brug, men en del udvidet og slemt forhugget. Såvel korets som skibets østre taggavl er oprindelig.

Hele korets nordside dækkes af et bindingsværks sakristi. Det må være ældre end 1801, da det nævnes første gang, og bygningsdetaljer indikerer, at det nok er rejst omkring år 1775.

Skibets forlængelse mod vest stammer fra år 1871, og den er opført i rå og kløvet kampesten. Den har på langsiderne rundbuefriser, som nøje kopierer skibets romanske. Dets taggavl har dekorationer, der efterligner gotiske med trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Et våbenhus findes omtalt i kirkeregnskabet for 1685. Det nuværende våbenhus er dog blevet forhøjet og så grundigt ombygget i 1881, at det nu helt igennem må betragtes som en tilbygning fra dette år.

I det indre står kirkens mure hvidkalkede. Rummet bærer præg af det horisontale kassetteloft malet i en knækket hvid. Apsissen har sit oprindelige halvkuppelhvælv, mens koret har bræddeloft. Apsisbuen er fint tilhugget. Ind mod skibet er en høj korbue, der som slutsten er smykket med et primitivt relief af kirkens værnehelgen, Sankt Paulus. Afbildningen viser en stiv mandsskikkelse med glorie om hovedet, som holder en opslået bog i venstre hånd. Øverst langs randen af glorien er med runer ristet ”paulus” og i bogen en mesterformel ”tofi giorÞi” eller ”Tue gjorde”. Ind mod skibet flankeres korbuen af oprindelige nicher til sidealtre.

Under kirkens hovedrestaurering i 1957 fremkom der på skibets vægge kalkmalerier fra renæssancen i perioden omkring 1555-1565. Her fandt man hele scener eller fragmenter af dem på nordvæggen, triumfvæggen og sydvæggen, som oprindeligt har været sat op i to friserækker.

Nogle scener kan stadig ses, men billederne viste på skibets nordvæg, øverste række fra vest, Jesus og apostlene i Getsemane have, Jesus forrådes af Judas, Jesu pågribelse, Jesus for Kaifas, Jesus for Pilatus, hudstrygningen og tornekroningen.

Nedenunder fra vest var korsfæstelsen, en golgatagruppe, Josef af Arimatæa og kvinderne ved Jesu afsjælede legeme, Jesu opstandelse, kvinderne ved Jesu grav og et ukendt motiv.

På triumfvæggens sås korsegangen, en pieta, Kristus over korbuen, et fragment af en okse (?), David og Goliat og Isaks ofring.

Skibets sydvæg viste øverst en frise af apostle. Nedenunder ses endnu fragmenterne af fjollede figurer, såkaldte drolerier, med spillende og dansende dyr, som er usædvanlige.

Af middelalderligt inventar er bevaret den senromanske døbefont af kalksten. Den er et gotlandsk eksportarbejde af den rundbuede bægerbladstype.

Prædikestolen er fra renæssancen omkring år 1600. Den er beslægtet med prædikestolen i Nexø. Stolen består af fire ulige brede fag med arkadefelter. På hjørnerne står fem søjler med bladskeder og -kapitæler. I stolens arkader findes gamle, muligvis oprindelige, malerier af evangelisterne.

Fra en tidligere altertavle hænger i skibet et maleri fra 1920 af Kristus og Peter på søen. Det er signeret A. Hou (1860-1948). Også kirkens polykrome bænke er fra 1920.

Som alterprydelse tjener korets tre korsformede vinduer, hvoraf det midterste sidder direkte over alterbordet.

På korbuens nordside er indmuret et epitafium, dvs. mindesmærke, fra år 1780. Det er over sognepræst Jørgen Kofoed (1731-1813). I en arkade med dobbeltbue er præsten fremstillet i relief omgivet af en bladkrans holdt af to engle, som er midt i en baglæns saltomortale fra hver sin sky.

I skibets nordside er ophæng et epitafium fra år 1781. Det er over Anna Margaretha Carstensen, født Jansen. Mindesmærket består af en rektangulær tavle med profileret kant. På tavlen er i en kurvehanksbuet arkade fremstillet en sarkofag, på hvilken to sørgende genier sidder med en oval portrætmedaljon af den afdøde mellem sig. På sarkofagens endestykke er en tavle med gravskriften som fortsætter under sarkofagens fodstykke.

På kirkegården står desuden flere gravmonumenter fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• sogn
• provsti
• stift
• Københavns Domkirke
• oversigt over folkekirker i Bornholms Regionskommune

• Danmarks Kirker
• Sankt Pouls Kirke på sogn.dk