Nørup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Nørup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre udvendigt og kampesten indvendigt.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Kirkens vinduer i romansk tid var kendetegnet ved at være små og sidde højt. At sådanne vinduer kan man stadigvæk se et i koret på østmuren, og fra kapellet kan man se et tilmuret tilsvarende vindue på nordmuren. Alle øvrige vinduer er yngre tilføjelser eller udvidelser.

Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig på ydersiden. Den tilsvarende norddør overfor er endnu i brug i kraftigt udvidet stand, og forbinder i dag våbenhuset med skibet.

Kirkens tårn fra senmiddelalderen er bygget af en blanding af genbrugte kvadre, kampesten og teglsten. Tårnrummet har siden 1737 været delt i 2 etager af et pulpitur. Tårnet fik sit nye nuværende udseende i 1733, da murværket blev repareret, og det nuværende karakteristiske løgspir blev sat op.

I 1621 blev der bygget en krypt under koret. Denne blev i 1733 suppleret med et kapel nord for koret. Ligesom tårnet, er kapellet bygget af genbrugte kvadre og tegl, og nedenunder findes en krypt.

Våbenhuset er som nævnt også fra 1733 og har en indgangsportal med muret, imiterede søjler, i barokstil.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra 1733, mens korets er fra 1621.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med udhuggede hoveder på fodens hjørner. Døbefonten er dog også stærkt præget af barokken. Den er således omgivet at et omfattende panelværk, som øverst er udsmykket med forgyldte ranker. Rundt om selve døbefonten er der udskårne engle og ranker.

Kirkens altertavle er fra 1732. Den er rigt udsmykket med forgyldte ranker og forskellige skulpturer. Det centrale motiv er en korsfæstelsesscene. Nederst ses et relief der forestiller den sidste nadver, og øverst ses Guds navn med hebraiske bogstaver indsat i en strålekrans. Bagved altertavlen er der et udskåret, imiteret draperi.

Prædikestolen er opbygget af 4 fag, som er udsmykket med kvindelige figurer der repræsenterer forskellige bibelske dyder. Disse omfatter retfærdighed, klogskab, styrke og mådehold. Prædikestolen bæres af en figur af en ældre mand med langt skæg, som sandsynligvis forestiller moses.

Noget af kirkens mest bemærkelsesværdige inventar, er bænkene, som er meget rigt udsmykkede. På gavlene er der udskårne våbenskjolde, og på lågerne ind til bænkene ses hele 37 malerier, som alle er forsynet med en digterisk tekst.

Visuelt domineres kirkerummet også at den loge som er ophængt på skibets nordvæg. Den var oprindeligt forbeholdt adelen og andre betydningsfulde borgere. Ligesom bænkene er den udsmykket med malerier, og træværket er malet så det ligner marmor, såkaldt marmorering.

Endelig kan nævnes det store pulpitur, det vil sige balkonen, over skibets vestende, som fortsætter ind i tårnrummet. På pulpituret står det rigt udsmykkede orgel, som bag sig har et imiteret draperi i samme stil som bag ved altertavlen.

Kirken er rig på gravminder. I kapellet nord for koret, findes der således et stort epitafium, det vil sige en mindetavle, som er fra 1626. Hertil kan nævnes et mindre epitafium på skibets nordvæg som er fra omkring 1790. Samme sted findes en mindetavle fra 1887 over faldne i 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864).