Nørre Herlev Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod nord og øst, er omgivet af et dige af kampestensmure mod syd og vest, mod nord og øst en blanding af kampestensmure, teglstensmure og hæk. Mod sydvest er der en fodgængerlåge med trappe, mod sydøst en køreport med et sæt låger, og i nordvest en låge. Nordligt på kirkegården står et hvidtet kapel fra 1905 med gotisk inspirerede træk, og tidligere fandtes der et kalkhus på kirkegården.

Kirken er opbygget af et langhus, som består af et romansk skib, opført i rå kamp i 1100-tallet, en forlængelse af skibet mod vest fra omkring år 1200, et noget yngre tårn oven på den vestlige del af denne tilbygning, og endelig en forlængelse mod øst fra renæssancen, omkring 1555. Hertil findes et middelalderligt våbenhus syd for skibet og et yngre trappehus på tårnets nordside.

I kirkens ældste del er der kun svage spor efter de oprindelige døre og vinduer. De oprindelige døre, som var mod nord og syd i skibet, var placeret usædvanligt langt fra den oprindelige vestgavl.

Allerede omkring år 1200 blev skibet forlænget mod vest. Tilbygningen blev opført af små, røde munkesten og fik i alt fire vinduer, to i nordmuren og to i sydmuren. Disse er alle bevaret i nogen grad, de fleste dog i tilmuret stand. Forlængelsen fik også en dør mod vest, men denne blev muret til i 1400-tallet, hvor der blev indsat hvælvede lofter. Indtil da havde den fladt loft, ligesom resten af kirken havde på det tidspunkt.

Det brede tårn ved kirken er også en senere tilføjelse, men opførelsestidspunktet er ukendt. Det er opført af gule og røde munkesten, men er blevet repareret og ændret i en sådan grad, at der ikke er mange oprindelige detaljer tilbage. I tårnrummet står en bærende søjle, der antyder at tårnet må være bygget i midten af 1200-tallet, mens et bevaret glamhul (altså et hul, hvor kirkeklokkens lyd kan undslippe) snarere tyder på et senere tidspunkt. Det eneste, der kan siges med sikkerhed, er, at tårnet må være rejst før kirken fik indsat hvælv i 1400-tallets første halvdel. Tårnet krones øverst af et saddeltag med gavle i nord og syd, som er udsmykket med trappeformede kamtakker.

Syd for skibet står kirkens våbenhus som er bygget af munkesten og udvendigt er udsmykket med et savskifte og en trappefrise. Selvom bygningen er middelalderlig er den flere gange muret om, og der er således ikke mange oprindelige spor tilbage. Indvendigt er murene udsmykkede med fladbuede nicher.

I 1555 blev kirken i det nærliggende Freerslev nedlagt, og sognets beboere måtte derfor søge til Nørre Herlev i stedet for. For at få plads til den større menighed blev koret derfor forlænget drastisk mod øst, og kirkens areal blev dermed fordoblet. Østforlængelsen er primært bygget af granitkvadre og kampesten, som kan tænkes netop at stamme fra den nedrevne Freerslev Kirke. Indtil 1616 stod østforlængelsen med flade lofter.

Kirken står i dag indvendigt med hvælvede lofter og hvidtede vægge i hele kirkerummet, mens våbenhuset har fladt bræddeloft. Kirkens hvælvede lofter er i høj grad præget af sine kalkmalerier.

Kalkmalerierne i Nørre Herlev Kirke findes i skibet, tårnet og våbenhuset. De er dateret til perioden 1460-1480 og er malet af det såkaldte Isefjordsværksted samt et andet, ukendt værksted.

De forestiller scener fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente samt hverdagsliv, og de indeholder et væld af forskellige bibelske figurer og helgener. Særligt legenden om Sankt Laurentius og Kristi lidelseshistorie er rigt gengivet i en sådan grad, at malerierne betegnes som særdeles bevaringsværdige. Sankt Nikolajs legende er også gengivet, bl.a. med en fremstilling af Nikolajs fødsel og Nikolaj, der redder et skib i havsnød med søsyge folk.

Rundt om de mange egentlige fortællinger findes også talrige dekorative elementer, som forestiller blomster, blade, bånd og stjerner.

Kirkens inventar er præget af overhvælvingen i 1616, som gav anledning til at udskifte meget af inventaret.

Døbefonten er fra omkring 1617 og er af træ men malet med blågrøn marmorering. Den var i mange år på museum, men blev i 1970’erne skaffet tilbage til kirken efter at være blevet udskiftet med en font af kunstsandsten i 1868.

Prædikestolen er fra 1629 og er opbygget af fire fag, som er udsmykket med karakteristiske arkader. Mellem felterne, i hjørnerne, er der apostle som er udformet som hermer, dvs. som søjler, der øverst bliver til mennesker. De forestiller apostlene Simon, Peter, Paulus, Johannes og Andreas. Til stolen hører en syvkantet himmel, som er udsmykket med englehoveder samt Christian 4.s kronede monogram.

Stolestaderne, dvs. kirkebænkene, er fra 1894 og erstattede et ældre stoleværk, som var blevet indsat i 1619 af den samme snedker, som havde lavet døbefonten.

Kirkens altertavle er fra 1702 og indeholder centralt et maleri af den korsfæstede Kristus med Jomfru Maria, Johannes og Maria Magdalene. Øverst ses en stor, gylden strålekrans med malede skyer.

Alterbordet er fra nyere tid og udført i træ.

I kirken findes fire epitafier, altså mindetavler uden tilhørende grav, fra perioden 1619-1777. Hertil findes i kirkegulvet flere gravsten fra perioden 1583-1786.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Nørre Herlev Kirke på sogn.dk