Faktaboks

Nødebo Kirke
Sogn
Nødebo Sogn
Provsti
Hillerød Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Hillerød Kommune

Nødebo Kirke er omgivet af et dige af beplantede kampesten, hvori der findes en helligkilde.

.

Kalkmaleri fra Nødebo Kirke. Kalkmalerierne i koret og skibet er fra 1350-1375 og forestiller bl.a. Adam og Eva efter uddrivelsens fra Paradis og Eva, der spinder omgivet af 14 børn. I kirken er der også kalkmalerier fra 1425-1450 med motiver af bl.a. Marias himmelkroning og de hellige tre kongers tilbedelse.

.
Kalkmaleri fra Nødebo Kirke
.
Kalkmaleri fra Nødebo Kirke
.

Kirken set fra sydøst. Kirken fremstår indvendigt med bemærkelsesværdige høje, hvælvede lofter og hvidkalkede vægge med udbredte kalkmalede dekorationer på hvælvene.

.
Kirken set fra nordøst.
.

Nødebo Kirke den 30. juli 1840.

.
.

Nødebo Kirke er en sognekirke, der ligger på en lille bakke sydligt i Nødebo.

Kirkegård

Kirkegården, som er udvidet mod vest, er omgivet af et dige af beplantede kampesten. Mod nord og syd findes der køreporte, og i øst og vest er der fodgængerlåger. Ud mod vejen mod øst er der i diget indbygget en lille grotte af kløvede sten, hvori der findes en helligkilde. Indtil en gang før 1645 fandtes på kirkegården en kirkelade, ligesom der indtil 1739 fandtes et klokkehus af træ.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i rå kampesten med detaljer af kridtsten. I senmiddelalderen blev der tilbygget en forlængelse af skibet mod vest og et våbenhus, og i 1739 blev der tilføjet en tagrytter, altså en lille tårnlignende konstruktion over taget. Korets apsis er en fornyelse af den romanske apsis fra 1840. Tidligere fandtes også et våbenhus mod nord og muligvis en anden tagrytter over skibets østende.

Den romanske bygning er opført af velhuggede kampesten, og i tilmuret tilstand er der bevaret tre oprindelige vinduer, to i skibet og et i koret. Af de oprindelige døre er der kun svage spor efter den nordre, mens den søndre stadig er i brug, men senere udvidet. Omkring år 1400 blev de nuværende hvælvede lofter indsat i koret og skibet. Kirken var opført med flade bræddelofter.

Omkring 1400-1450 blev skibet forlænget mod vest. Forlængelsen er af samme materialer som den ældste del af kirken, men har meget tykke mure, der kunne tyde på, at bygningen egentlig er opført som den nederste del af et planlagt tårn.

Foran skibets syddør står kirkens våbenhus, som formentlig er fra første halvdel af 1500-tallet. Ligesom de andre dele af kirken er det opført af kamp og kridtsten, mens gavlen er af munkesten og udsmykket med trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. murnicher.

Over vestforlængelsen findes en tagrytter, som afløste det gamle klokkehus på kirkegården i 1739. I den østlige ende af skibet er der tillige huller til klokkereb, som tyder på, at der her tidligere har været en tagrytter.

I 1840 blev den oprindelige romanske apsis nedbrudt og erstattet af den nuværende, som er bygget i gule sten med et blytækket halvkuppeltag.

Indvendig fremstår kirken med bemærkelsesværdigt høje, hvælvede lofter og hvidkalkede vægge med udbredte kalkmalede dekorationer på hvælvene.

Kalkmalerier

I kor og skib er der kalkmalerier fra 1350-1375; et af billederne viser Adam og Eva efter uddrivelsen fra Paradis; Eva spinder og er omgivet af 14 børn. I vestforlængelsen er der kalkmalerier fra 1425-1450 udført af Unionsmesteren (Undløsemesteren); af motiver ses bl.a. Marias himmelkroning og de hellige tre kongers tilbedelse.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont. Den er hugget af ét stykke granit og har en rund fod og en firkantet, trapezkapitælformet kumme. Døbefonten er meget usædvanlig i sin udformning, og det kan derfor tænkes, at den er en genbrugt del af en søjle.

Fra unggotisk tid stammer et lille hoved fra en figur af Sankt Dionysius, som sandsynligvis oprindeligt var en del af en katolsk altertavle.

Kirkens alterbord er af nyere dato og fremstillet af fyrretræ.

Altertavlen er sandsynligvis overflyttet fra en kirke i Helsingør i første del af 1500-tallet og er formentlig af hollandsk oprindelse. Den har to fløje og betragtes som en af de bedst malede altertavler i Danmark. Den forestiller centralt en Golgatascene, mens de to sidefløje viser hhv. en kvinde og en mand med apostlene Thomas eller Mathias og Bartholomæus som værnehelgener.

Prædikestolen er fra 1668 og består af fire fag. Den er udsmykket med halspilastre, dvs. søjleformede murfremspring, og englehoveder. Den tilhørende himmel er fra 1748.

Kirkens tidligere altertavle er et maleri af Jørgen Roed fra 1839, og forestiller Jesus og den samaritanske kvinde ved en ornamenteret brønd. Den hænger nu i tårnrummet.

På kirkegården findes et par monumenter af historisk interesse fra 1847 og 1854.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig