• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Møllevangskirken

Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen

Møllevangskirken. Foto: 2012.

Møllevangskirken. Foto: 2012.

Møllevangskirken, kirke beliggende i Aarhus, Aarhus Stift, indviet 1959.

Kirken er tegnet af C.F. Møller. Som tegnestuen selv karakteriserer kirkebygningen i dag, er den "solidt forankret i de gamle danske og nordiske traditioner med tegl og træ som de gennemgående materialer".

Kirken fremstår i røde tegl set udefra og har et fritstående klokketårn bygget i 1969. Grundplanen for kirkerummet er prismeformet, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning, da linjerne fra både sidevægge og tag samler sig perspektivisk hen imod alterpartiet.

Møllevangskirken i Aarhus: Gylden messehagel ved alteret, 2004.

Møllevangskirken i Aarhus: Gylden messehagel ved alteret, 2004.

Kirkerummet har lave hvidkalkede vægge, og alteret er placeret foran en fritstående mur, i samme højde som de øvrige vægge. Hele tagkonstruktionen er derimod markant og stræbende, med kraftige, boltede spær, der yderligere har et knækket forløb, som skaber en skarpskåret midterakse i tagfladen.

Spærene opdeler rummet i flere planer, men giver samtidig, som en scenes sætstykker, en dybde i kirkerummet. Denne rumlige symmetri brydes af lyset fra et stort rundt vindue i tagfladens sydside.

Ved dåbshandlingen kan man af og til opleve lyset ramme billedkunstneren Erik Heides granitdøbefont.

På den forholdsvis lave hvidkalkede altermur befinder sig et altertavlerelief af Erik Heide udført 1962. Korset er fremstillet af egetømmer med delvis bemaling og guldbelægning.

Til kirken er skabt fire messehagler (2002-05) af Flemming Bau og Inge-Lise Bau.

Møllevangskirken i Aarhus: Rød messehagel, 2005.

Møllevangskirken i Aarhus: Rød messehagel, 2005.

Messehaglerne er inspireret af samspillet mellem rummets accentuerede midterlinje, de forskellige planer og det, som kommer ind udefra – via det runde vindue. Rygmotiverne er opbygget i to planer: Højre skulder er dækket af et fladedækkende mønster, opbygget af symboler, der er karakteristiske for den liturgiske farve. Næste plan breder sig ud over venstre skulder – med billedvævede former halvt dækket af "symbolkappen" på højre side.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Gøssing: Møllevangskirken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=236698

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Møllevangskirken Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik