Faktaboks

Lodbjerg Kirke
Sogn
Lodbjerg Sogn
Provsti
Sydthy Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Thisted Kommune

Lodbjerg kirke (Thisted).

.

Lodbjerg kirke (Thisted).

.

Lodbjerg kirke (Thisted).

.
Licens: Brukerspesifisert

Lodbjerg Kirke, kirke beliggende ca. 5 km nordvest for Vestervig, opført omkring 1500 og ensomt beliggende i et skovklædt klitlandskab. Kirken er bygget i sengotisk stil og består oprindelig af kor og skib; våbenhuset er fremkommet ved opførelse af en skillevæg til skibet.

Kirken betragtes som Danmarks mindste middelalderlige landsbykirke. Sammenbygget med vestgavlen opførtes i 1578 en klokkestabel. Kirken har en romansk døbefont og på korbuen fragmentariske kalkmalerier fra o. 1535-50.

Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har udsmykket kirken 2006-08. Rundt om prædikestolen fra 1601 har hun placeret fem guldplader, hvorpå der er malet motiver fra Bibelen, og hun har malet nye sidefløje til altertavlen. Desuden har Maja Lisa Engelhardt farvesat kirkerummet, så det i dag fremstår langt lysere.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig