Kornerup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Kornerup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kampesten og enkelte steder af kvadre i kridt- og frådsten. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med kor mod øst og skib.

Våbenhuset er bygget i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Bygningens trappeformede taggavl med kamtakker er udsmykket med blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur. I våbenhusets indre er der murede bænke langs alle vægge.

Sakristiet nord for koret er bygget af små gule sten og årstallet 1757, som er indhugget i en kvader under et vindue, henviser muligvis til en reparation af bygningen, som formodes at være ældre. Gavlen er ligesom våbenhusets med kamtakker og blændingsdekoration.

Det nuværende, bræddeklædte klokkespir stammer fra 1838, men har haft flere ligeledes træbyggede forgængere – den første fra 1600-tallet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade loft i skibet, som står i kontrast til korets hvælvede loft fra omkring år 1400. Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke, er holdt i mørke nuancer med marineblå som hovedfarve, som matcher prædikestolens og altertavlens renæssancebemaling.

Kirken har enkelte vægudsmykninger, som stammer fra nyere tid men efter gotisk forbillede – sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet. I koret ses ornamentale udsmykninger på hvælvets loftsbuer, mens der på triumfvæggen og i korbuen ses to Jesusmonogrammer.

Det senromanske korbuekrucifiks fra omkring 1200-1250, i dag ophængt på skibets nordvæg, har som navnet antyder oprindeligt været ophængt i korbuen mellem kor og skib. Det forestiller den korsfæstede Kristus, som hænger på et yngre trækors.

Den sengotiske altertavle fra omkring år 1500 er bygget sammen med alterbordspanelet, da det oprindelige fodstykke er bortkommet. Tavlen er tredelt, og midt i står en stor figur af kirkens værgehelgen, apostlen Andreas. I siderne står tolv apostelstatuetter. Tavlens originale bemaling er forsvundet, og står i dag i mørke nuancer med forgyldte detaljer, og matcher resten af inventaret.

Alterbordspanelet er fra omkring 1620 og har tre arkadefelter adskilt af søjler og med forskellig ornamentik i hvert felt.

Prædikestolen er udført omkring 1590 i højrenæssancestil, og dens fire felter indeholder blandt andet et Jesusmonogram, planteværk og adelsvåben.

I orgelfacaden ses to gavle fra 1585, som oprindeligt har fungeret som gavle til kirkebænke. På den ene gavl ses et bomærkeskjold med årstallet 1585 og på den anden en indskrift om, hvem denne stol tilhørte.