Kirkerup Kirke (Roskilde).
Kirkerup Kirke (Roskilde).
Kirkerup Kirke (Roskilde). Foto: 2005.
Kirkerup Kirke er en kirke fra den romanske periode med gotiske tilbygninger. Den har udførlige kalkmalerier og bevaret inventar fra adskillige perioder af dens lange historie.
Kirken ligger på en bakke ud mod naturområdet ved Gundsømagle Sø. Her ligger den i den lille bys nordvestlige del lidt nordøst for Roskilde.
Den romanske kirke består af et kor og skib, som har haft et senromansk tårn, der i dag kun er bevaret som murværket i skibets to vestlige fag. I den sengotiske periode tilføjede man et våbenhus mod syd, et tårn mod vest og en tilbygning mod nord.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Kirkerup Kirke afviger orienteringen en del mod syd. I dag er kirken hvidkalket med undtagelse af tårnet, der er i blank mur med synlige byggematerialer. Hvor tårnet har skifertage, har de resterende dele røde tegltage.
Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Kirkerup er kirken opført i fråd- og kampesten.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, som begge er forsvundet. Skibets nordlige langmur han angiveligt kun haft et lille romansk vindue, mens sydsiden har haft to. Kirkens nuværende vinduer er alle fra tiden efter midten af 1800-tallet.
De to vestlige fag af skibet har usædvanlig tykke mure, hvilket skyldes, at murværket er resterne af et senromansk tårn. Endnu inden skibet fik indbygget sine hvælvet i 1300-tallets første halvdel var tårnets overbygning angiveligt forsvundet.
Både korets og skibets østlige gavle er glatte. De har som dekoration kun trappeformede gavle med kamtakker, som er blevet sat på i den gotiske periode.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af kamtakkede gavle og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
Ældst af de gotiske Tilbygninger er vist det lave våbenhus, mens det sengotiske tårn er kommet senere og sidst den nordre tilbygning, der nok er opført som kapel. Taggavlene på de lave tilbygninger er glatte bortset fra nordkapellets små blændinger og høje lem. Gavlene har som tårnets kamtakker. Tårnet har til alle sider store glamhuller til klokkernes lyd.
Kirken er i det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.
Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Kirkerup Kirke er der kalkmalerier fra to perioder. Den første bemaling er fra det såkaldte Jørlundeværksted i den romanske periode i årene 1150-1175. Denne bemaling kan ses på korbuen, hvor der blandt andet er afbildet figurer af dyder i tre medaljoner. Der er desuden rester af Jørlundeværkstedets malerier på kirkeloftet over hvælvene, som viser, at kirken har været udførligt dekoreret, inden man indbyggede hvælvene.
I korets og skibets to østlige hvælv samt på skibets nordlige væg i det østligste fag er der udført en større tidlig gotisk udmaling af Skibbyværkstedet omkring år 1325.
Korets udsmykning viser mod øst korsfæstelsen, mod syd gravlæggelsen, mod vest opstandelsen og mod nord Kristus i dødsriget.
Skibets første hvælv viser mod øst Adam og Eva, mod syd syndefaldet, mod vest uddrivelsen af paradiset og mod nord Kain og Abels offer.
Skibets andet hvælv har afbildet mod øst Noahs ark, mod syd Isaks ofring og Moses i pagtens ark, mod vest dommedag og mod nord bygges arken.
På skibets nordlige væg ses dødssynderne vellyst og frådseri, og derunder en konge til hest.
I Kirkerup Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt renæssancen og barokken skiller sig fornemt ud.
I skibets østligste fag står før korbuen en sekssidet døbefont fra den sene renæssance. Den har haft et malet, nu forsvundet, årstal 1624. Den er angiveligt fra Anders Hatts værksted.
Prædikestolen fra 1639 er i stil bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er en efterligning af Brix Snedkers arbejder. Den har i fagene arkader rigt udskårne ornamenter med relieffer af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller en apostel og de fire evangelister.
Altertavlen er et maleri af den barmhjertige samaritan, som er signeret ”C. Thomsen 1870”. Det sidder i en nygotisk ramme.
Kirkegården har bevaret sine gamle grænser, og den er omgivet af en middelalderlig mur i munkesten. Den har en række tagsten på toppen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.