Faktaboks

Kirke Skensved Kirke
Sogn
Kirke Skensved Sogn
Provsti
Greve-Solrød Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Solrød Kommune

Kirke Skensved Kirke.

.

Kirke Skensved Kirke. Foto: 2004.

.

Kirke Skensved Kirke. Foto: 2004.

.

Kirke Skensved Kirke er en sognekirke som ligger i den nordvestlige udkant af Kirke Skensved, syd for Havdrup.

Kirkegård

Rundt om kirkegården er der mure af små, gule mursten. Kirkegårdens hovedindgang er en port mod øst, som flankeres af et sæt fodgængerlåger, og mod nord findes en moderne køreport. På kirkegården ligger der et materielhus i nordvesthjørnet.

Kirkebygning

Kirke Skensved Kirke er en i dansk kontekst ret sen middelalderkirke, hvilket kunne tyde på, at den ikke er den første på sin plads. En del af byggematerialet i den nuværende kirke kan derimod meget vel stamme fra en ældre, romansk kirke på stedet, som ikke fik lov at stå særligt længe.

Den nuværende kirke er en lille, gotisk bygning med en tresidet korafslutning i øst, som er bygget af kridtkvadre med bælter og en overdel af munkesten, samt et tårn, der noget usædvanligt er opstillet på kirkens sydside.

Den gotiske bygning er præget af de indvendige, bærende piller, som tydeligt opdeler kirken i fem fag. Fordi pillerne er bærende, har kirkens mure kunnet gøres forholdsvis tynde. Flere oprindelige detaljer er bevaret i bygningen, blandt andet ydermurenes dekoration med dobbelte savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Den korsformede blænding, dvs. en dekorativ murniche, på kirkens vestgavl er også delvist oprindelig. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, men udvidet, mens norddøren er bevaret som en udvendig blænding. Også de tre vinduer i koret er oprindelige. De blev genåbnet i 1939, efter tidligere at have været tilmuret.

Tårnet i munkesten er sandsynligvis fra begyndelsen af 1400-tallet, men er senere hen skalmuret med mursten, der gør dets præcise alder vanskelig at fastslå. Tårnet ligger ret usædvanligt syd for kirken, hvor langt de fleste tårne ellers findes i vestenden. Dens underetage fungerer som våbenhus, og på tårnets østside kan man udvendigt se en tilmuret dør halvvejs oppe, hvor en trætrappe oprindeligt førte ind til tårnets mellemste etage. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i nord og syd.

Kirkens tagværker er yngre end selve bygningen, og er lavet af fyrretræ.

Indvendigt er kirkerummet præget af konstruktionens regelmæssighed, de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter.

Glasmalerier

I kirken er der ingen kalkmalerier, men til gengæld er de tre vinduer i korafslutningen udsmykket med glasmalerier som forestiller den velsignende Kristus, Guds lam og helligåndsduen.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar er overvejende udskiftet i århundredernes løb, og intet er således bevaret fra middelalderen. I stedet er kirkens ældste inventarstykke prædikestolen, som er fra efter reformationen.

Prædikestolen er fra kort efter 1550, og er i en overgangsstil mellem gotik og ungrenæssance. Stolen består i dag af fire et halv fag (oprindeligt fire), som er udsmykket med udskårne grene og ranker øverst, lodrette linjer (såkaldt foldeværk) nederst. Mellem fagene er der udskårne, snoede søjler.

Kirkens alterstager er fra omkring 1625, mens alterkalken er fra 1821.

Døbefonten er en slank sandstenskonstruktion fra 1800-tallet, med en rund kumme og søjle sat på en firkantet fod.

Alterbordet er fra 1939, og er bagtil sammenbygget med et skab i nygotisk stil.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er samtidige med alterbordet, men er skåret som en efterligning af tidlig renæssancestil.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig