Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kippinge Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Klippinge  Kirke.

Klippinge Kirke.

Kippinge Kirke, kirke mellem landsbyerne Vester Kippinge og Øster Kippinge på det nordvestlige Falster. Den har op til 1800-t. tiltrukket talrige valfartende, før Reformationen med sine dråber af Kristi blod og siden med en helligkilde, Sankt Sørens Kilde.

Kirken består af et unggotisk langhus af tegl med flere sengotiske tilbygninger, bl.a. et tårn med barokspir fra 1701 og et kapel i vest bygget til tårnet. I koret er bevaret kalkmalerier fra ca. 1350. Det usædvanligt rige inventar fra 1600-1700-t., overvejende i bruskbarok og udført af bl.a. billedskæreren Jørgen Ringnis (virksom i 1630'erne og -40'erne), omfatter et korgitter med malerier af Højsangen.

Navnet Kippinge kendes ca. 1250 som Kyppingi, måske af kæp 'stok' og -inge.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Kippinge Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106460