Faktaboks

Kimmerslev Kirke
Sogn
Kimmerslev Sogn
Provsti
Køge Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Køge Kommune
Kimmerslev Kirke

Kimmerslev Kirke ligger ved Kimmerslev Sø mellem Køge og Ringsted. I 1400-tallet byggede man et nyt kor, som er opført med brug af stenene fra det oprindelige kor iblandet munkesten.

Kimmerslev Kirke
Af .
Kimmerslev Kirke

Kimmerslev Kirke er en langhuskirke, idet den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

Kimmerslev Kirke
Af .
Kimmerslev Kirke

Tårnet er opført i 1400-tallet. Taggavlene på tårnet har kamtakker og højblændinger.

Kimmerslev Kirke
Af .
Kimmerslev Kirke

Kimmerslev Kirke er fra den romanske periode (ca. 1050-1275) og er opført i kampesten og kridtsten.

Kimmerslev Kirke
Af .

Kimmerslev Kirke vidner med sine middelalderlige ombygninger om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret forskellige stykker inventar fra kirkens lange historie, hvor særligt inventaret fra middelalderen, renæssancen og barokken er bemærkelsesværdigt.

Kirken ligger ud til Kimmerslev Sø mellem Køge og Ringsted.

Kirkebygningen

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den består af et romansk skib, som i den gotiske periode fik revet sit kor ned og bygget et nyt. Her fik den også sit tårn og våbenhus på sydsiden.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Kimmerslev Kirke afviger korets orientering en del mod syd. I dag står kirken delvist hvidkalket, delvist i blank mur med synlige byggematerialer, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten (perioden er ca. 1050-1275), og Kimmerslev Kirke er opført i kampesten og kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Begge døre kan endnu ses med rundbuet felt over, men hvor syddøren stadig er i brug, er norddøren blændet af. I skibets nordmur er der et tilmuret, rundbuet vindue, som dog ikke er oprindeligt.

Tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode i løbet af 1400-tallet rev man i Kimmerslev Kirke den romanske kirkes østlige gavl og koret ned og byggede et nyt kor som en forlængelse af skibet med et fag. Forlængelsen er bygget med brug af stenene fra det gamle kor iblandet munkesten. Korets østlige gavl har kamtakker og højblændinger.

I samme århundrede opførte man tårnet, der til alle sider har dobbelte glamhuller til klokkernes lyd. Herover har taggavlene kamtakker og højblændinger, hvori der er små, nedhængende kors. Det er usikkert, om de er kommet til, da hele tårnets overdel blev muret om i 1888, eller om der var lignende før ombygningen.

Våbenhuset er muligvis yngre end de øvrige tilbygninger. Det har både kamtakker og højblændinger på taggavlen.

Kirkens indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Inventar i Kimmerslev Kirke

I Kimmerslev Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen, renæssancen og barokken er repræsenteret.

Middelalderinventar

I kirken er der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven og forneden rundstave, dvs. profilerede bånd, og den står på en muret fod.

Panelet på alterbordets forside er egentlig fra den gotiske periode, men bemalingen er fra renæssancen omkring år 1600.

Renæssanceinventar

Altertavlen fra omkring år 1600 er i højrenæssancestil. Den lille tavles storstykke flankeres af glatte, joniske søjler med prydbælter, og yderst har tavlen storvinger. Topstykket har samme komposition og krones af en trekantgavl. Foran topfeltet er der fastsømmet et lille krucifiks fra den tidlige gotiske periode omkring 1250. I storstykket er der nu indsat et maleri fra 1700-tallet på lærred, som forestiller gravlæggelsen.

Kirkens bænke er næsten bevaret intakt fra begyndelsen af 1600-tallet med døre, indgangspanel og væggavle.

Barokken

Prædikestolen fra 1642 er i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har fire fag med arkader, hvori der står relieffer af evangelisterne. På hjørnerne står hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, af dyderne retfærdigheden, troen og håbet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig