Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kerteminde Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Kerteminde Kirke. Foto: 2006.

Kerteminde Kirke. Foto: 2006.

Kerteminde Kirke, Sankt Laurentius Kirke, ligger midt i den gamle del af Kerteminde. Viet til Sankt Laurentius er den en anseelig teglstensbygning med tre skibe, samlet under ét tag, og et lavt og kompakt tårn, som efter en sandsynlig tradition har hørt til en enskibet kirke, der fra 1476 blev ombygget til den nuværende; tårnets overdel blev fornyet i 1876. Den monumentale, blændingsprydede og kamtakkede korgavl krones af et messeklokkespir.

Det meste af det rige inventar er fra 1600-1700-t., fx epitafier i renæssance (1621) og bruskbarok (1677), altertavle (1675) og prædikestol (1676), ligeledes i bruskbarok, samt et smedejernsgitter fra 1770 foran et gravkapel i søndre sideskib.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Kerteminde Kirke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=242062